Zulu Awards: Christiania vrimler med journalister

I år bliver Zulu Awards afholdt på fristaden, der i aften er overrendt af journalister og fotografer

Årets værter Tobias Dybvad og Christian Fuhlendorff åbnede Zulu Awards med en dans i chaufføruniformer til lyden af Crazy Town. (Foto: Per Arnesen)
Årets værter Tobias Dybvad og Christian Fuhlendorff åbnede Zulu Awards med en dans i chaufføruniformer til lyden af Crazy Town. (Foto: Per Arnesen)

Normalt holder journalisterne og deres kameraer sig i pæn afstand fra Christiania og Pusherstreet.

Men i aften vrimler det med skriveblokke, flittige penne og kamerlinser på Staden, hvor årets Zulu Awards løber af stablen i Den Grå Hal.

Se også: Cirkusprinsessen Signe: Måske kommer jeg til at ligne Madonna

Tobias Dybvad og Christian Fuhlendorff står for at holde festlighederne i gang mellem prisuddelingerne, der går til både musikere, filmstjerner og radioværter.

Det skæve makkerpar åbnede ballet med en homofil sceneoptræden med nummeret 'Butterfly' af Crazy Town, og introducerede derefter sangeren Christoffer som 'Medinas kæreste'.

En betegnelse der bestemt ikke fik smilet frem på den unge popdreng, som præsenterede 'Årets Hit' sammen med Rasmus Walter.

Se også: Medina om DR-kritik: Vil gerne være tv-vært

Prisen endte med at gå til Klumben og Raske Penge for deres superhit 'Faxe Kondi', der også tog kegler til P3 Guld.

'Årets Kvindelige Kunstner' blev såmænd også Marie Key, der også løb med P3 Prisen tidligere i år.

Og 'Årets Mandlige Kunstner' blev for tredje år i træk L.O.C.

Se også: Raske Penge: 'Faxe Kondi' er ikke vores bedste sang



Se også: Marie Key: Det kunne være rart med en ny computer

0 kommentarer
Vis kommentarer