Kenter - en perle i revyen

'Revyperler 2013' er guld fra fortiden - en firestjernet underholdning

Max Hansen, Gunvor Reynberg, Anne Herdorf og Tommy Kenter får fire stjerner for 'Revyperler 2013' fra Køge. Foto:  PR
Max Hansen, Gunvor Reynberg, Anne Herdorf og Tommy Kenter får fire stjerner for 'Revyperler 2013' fra Køge. Foto: PR

'Nostalgi er ikke, hvad det har været' – og så alligevel. For femte gang har 'Revyperler' søgt at finde gemt og i nogle tilfælde glemt guld i tidligere tiders revyer. Man kunne tro, at den opgave ville blive sværere med tiden, men det er der nu ikke noget i årets udgave, der antyder.

Se også: Tommy Kenter: - Jeg lever ikke i cølibat

Tommy Kenter har ikke blot instrueret. Han er også forestillingens lysende stjerne og står for nogle latterhulkende højdepunkter, der flere gange fik mine briller til at dugge.

Solitudevej
Blandt andet med hans egen figur Alf Velling fra et show i 1984. Manden med alpehue, hornbriller og en særegen talefejl tager ’De små synger’ under behandling, så den sangbog næppe nogen sinde bliver den samme.

Ellers blander klassikere sig med nyere stof.

Se også: Tommy Kenter: -Tænk at jeg kan leve af min hobby

Anne Herdorf kaster sig ud i den halsbrækkende øvelse at synge ’Solitudevej’, som Elga Olga ellers er flyttet godt og grundigt ind på, og hun slipper godt fra det. Gunvor Reynberg har de rigtige, elegante bevægelser og den løjerlige gangart som Chaplin i ’Med hat og med stok’, der oprindeligt blev sunget af Marguerite Viby. Og Max Hansen er både empatisk og socialt indigneret i ’Sagt op’, der første gang blev fremført af Osvald Helmuth.

Det lyder måske som en kulturhistorisk gennemgang, men sådan er forestillingen nu ikke. Da Tommy Kenter en enkelt gang kaster sig ud i en forklaring om baggrunden for en sang, bliver han straks afbrudt af Max Hansen, der iført ballon og en imponerende brandert insisterer på at fortælle om sin kones skønhedsoperationer:

TV - 18. nov. 2011 - kl. 21:53 Tommy med duggede ruder: Ingen nedtursdruk til mig

– Min kone fylder ... min kone fylder hele sofaen.

Det nummer optræder, så vidt jeg kan se, ikke i programmet, der i øvrigt på mange måder afviger fra forestillingen. Et vidnesbyrd om, at der er blevet kæmpet til det sidste for at give revyen form, og det er altså lykkedes.

Rundt i landet
Kun et enkelt nummer, Gunvor Reynbergs ’Forbudt for børn’, falder til jorden med en fugtig lyd, som ikke overdøves af kapelmester Jan Overgaards trio, der ellers spiller, så det er en lyst.

Se også: Tommy Kenter: Jeg er frisk på mandestrip

Scenografien er sparsom, men det gør ikke det store, for teaterrummet i Hotel Hvide Hus er egentlig ikke ret egnet til formålet, så flertallet af tilskuerne er alligevel ude af stand til se store dele af scenen.

Revyperler kommer senere rundt i landet. Folk i Holstebro, Aarhus og København kan godt glæde sig.

Hotel Hvide Hus i Køge: Revyperler 2013. Medvirkende: Anne Herdorf, Gunvor Reynberg, Max Hansen og Tommy Kenter. Instruktion: Tommy Kenter. Kapelmester: Jan Overgaard

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen