Eurovision-scenen afsløret

Der bliver både vand og lys og en formidabel lyd, når Eurovison afholdes på Refshaleøen

Den kæmpestore kubus skal være Eurovisionens scene-varemærke, når København er vært om mindre end to uger. (Foto: Mogens Flindt)
Den kæmpestore kubus skal være Eurovisionens scene-varemærke, når København er vært om mindre end to uger. (Foto: Mogens Flindt)

I dag blev scenen i B&W Hallerne for første gang vist frem for pressen.

Scenen, hvor de 37 deltagerlande kommer til at optræde, er designet af Nicoline Refsing, der er 'Creative Director and Content Producer' på Eurovision.

Dermed har hun ansvaret for, at hvert land er tilfreds med det lys- og billedshow, der kommer til at køre på LED-skærme, det interaktive scenegulv og den kæmpe kubus, der er bygget.

Særligt kubussen er 'head of show', Jan Lagermand Lundme stolt af. Den skal være showets varemærke.

- Uanset delegationens unikke show skal man aldrig være i tvivl om, at man er på Eurovision-scenen i København, siger Jan Lagermand Lundme.



'Head of show' Jan Lagermand Lund foran 'green room' og scenen. (Foto: Mogens Flindt)
'Head of show' Jan Lagermand Lund foran 'green room' og scenen. (Foto: Mogens Flindt)


Når der om mindre end to uger bliver blændet op for tv-transmissionerne af de to semifinaler og finalen, vil publikum i salen i de ombyggede B&W Haller og seerne i Europa også opleve, at scenen er omgivet af vand. Designerne har hældt tusindvis af liter vand rundt om scenen, som utvivlsomt får en betydning for de mange numre.

Mest glad er Jan Lagermand Lundme dog for akustikken.

- Den er fuldstændig formidabel. Det havde jeg godt nok fået lovet, men jeg havde ikke forventet, at den ville være så sindssyg god.

Se også: Eurovision Island sejler

Hvor alt altså er gået som smurt indenfor i hallerne, og tidsplanerne er blevet overholdt, så er der stadig råt og beskidt udenfor hallerne på Refshaleøen. Der ligger affald overalt, og regnskyllet fra sidste uge ligger stadig i pytter rundt omkring på grusstierne. Så udenomsarealerne ved de rå B&W Haller mangler stadig en masse, førend man sikkert kan færdes i en stilethæl uden at brække en ankel, men det lover Jan Lagermand Lundme at rette op på.

Der mangler noget finish, men der er stadig over en uge til, at der skal publikum herud, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Jan Lagermand Lundme.



Arrangørerne må håbe på tørvejr, når Eurovison afholdes de første 10 dage af maj. (Foto: Mogens Flindt)
Arrangørerne må håbe på tørvejr, når Eurovison afholdes de første 10 dage af maj. (Foto: Mogens Flindt)


1 af 3 Jan Lagermand Lundme er mest glad for akustikken i hallerne. (Foto Mogens Flindt)
2 af 3 
3 af 3 Den kæmpestore kubus skal være Eurovisionens scene-varemærke, når København er vært om mindre end to uger. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer