Engelsk avis slagter Basim: Værste larm nogensinde

The Guardians skribent er langt fra imponeret af det danske bidrag til aftenens Eurovision-finale

The Guardian mener, at Basims sang 'Cliché Love Song' er noget værre larm. (Foto: Mogens Flindt)
The Guardian mener, at Basims sang 'Cliché Love Song' er noget værre larm. (Foto: Mogens Flindt)

Mens Basim glæder sig ualmindelig meget til at gå på scenen i aften og give den fuld skrue foran over 100 millioner seere, er der andre, der glæder sig knap så meget til at høre den unge danskers kærlighedssang.

Den engelske kendis-ekspert Stuart Heritage har i hvert fald ørepropperne liggende klar på sofabordet, når Basim går på scenen i aften - han har aldrig hørt værre larm, skriver han i dag på theguardian.com.

'For at bevise at værtsskabet for Eurovisionen har været lidt af en fiasko for dem, har det danske folk i bund og grund valgt at trække sig fra konkurrencen i år ved at deltage med dem værste larm nogensinde,' lyder det blandt andet fra skribenten, der, som det vist fremgår, ikke er vant til at lægge fingre i mellem.

Se også: Tag Eurovision-testen: Hvem skal du holde med?



Se også: Basim taler ud: Svært at møde piger i Danmark

Stuart Heritage fortsætter:

'Endnu værre er det, at det er en omgang larm, der synes, at den er meget klogere, end den i virkeligheden er. Jeg ville betegne det som Bruno Mars, der bliver besat af Scatman Johns spøgelse, men det vil jeg alligevel ikke gøre, for det får det til at fremstå meget mere spændende, end det i virkeligheden er.'

Hvordan det kommer til at gå for Basim, vil vise sig i aften, når finalen begynder klokken 21. Du kan følge med direkte på DR1 og her på Ekstra Bladet, hvor blandt andet Amalie vil kommentere showet.

Se også: Amalie som Grand Prix-vært: La la la, hvad skal jeg sige?



Se også: Skal dit Grand Prix peppes op? Se her!

0 kommentarer
Vis kommentarer