Vild Reumert-score: Ung instruktør på Reumert-podiet for femte gang

Elisa Kragerup kan snart gå på vandet, men lovede ikke at hvile på på laurbærene, da hun og holdet blev 'Årets Forestilling'

Elisa Kragerup var helt rundt på gulvet over, at hun og holdet fik en Remert for 'Årets Forestilling'. Foto: Klavs Bo Christensen
Elisa Kragerup var helt rundt på gulvet over, at hun og holdet fik en Remert for 'Årets Forestilling'. Foto: Klavs Bo Christensen

SE DE MANGE GÆSTER OG FOTOS FRA REUMERTFESTEN

Mens Henning Jensen til stående applaus også fra de kongelige stolt og rørt modtog den store Reumert - selveste Hæders-prisen, blev det den kun 34-årige instruktør, Elisa Kragerup, der med en historisk score af Reumert-priser påkaldte sig den store opmærksomhed.

Hun har været instruktør på ’Årets Forestilling’, ’Metamofoser’, der har høstet et utal af roser i Det kongelige Teaters Røde Rum, og derfor var hun søndag aften på podiet for femte gang i Reumert-regie.

Der var tårer i øjnene og jubel i stemmen, da Lars Mikkelsen takkede for Bikubens Hæderspris - den store Reumertpris på 300.000 kr. Foto: Tariq Mikkel Khan. Event & Kultur 300.000 kr. fra Reumert til Lars Mikkelsen



Event & Kultur Reumert-pris til Nicolas Bro

Elisa Kragerup blev først færdiguddannet i 2010 fra Statens Teaterskole, og allerede i 2011 fik hun tre Reumert-priser: ’Årets Instruktør’, ’Årets Forestilling’ og ’Årets Musikteater/Show’. Og igen i 2012 blev hun ’Årets Instruktør’. Dette er ikke bare usædvanligt - det er historisk.

Men som hun siger:

- Jeg er utroligt glad og stolt over at jeg sammen med holdet har fået en Reumert for 'Årets Forestilling' og jeg lover, at jeg ikke hviler på laurbærene.

Det samme sagde hun i øvrigt da hun modtog de øvrige priser de forudgående år, og noget tyder jo på, at hun mener det.

- Åh jeg har så mange ting på tegnebrættet, sagde hun lettere rundtosset, da hun blev spurgt om fremtiden og tilføjede så, at hun slet ikke endnu har fattet, at hun igen har fået en Reumert-pris.

Sublime præstationer
Aftenens Reumert-fest var ud over fejringen af sublime scenepræstationer også en markering af afslutningen på den nye teaterfestival, CPH Stage. Og det kunne ses på det forrygende show på scenen. To skønne tosser - Mads Rømer Brolin-Tani og Andreas Jebro, der i øvrigt fik en Reumert, klarede sammen med Tammi Øst og Jens Jørn Spottag at kitte showet sammen - og undervejs fik de 'besøg af alle mulige kolleger fra alle mulige forestillinger.

Det er Bikubenfonden, der financierede festlighederne og sørgede for, at der søndag aften kunne uddeles 26 priser – heraf ti talentpriser.

Ole Lemmeke fik en fortjent Reumert-pris samt 100.000 kroner.(foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte Reumert til Ole Lemmeke



Den unge instruktør bag sidste års Anne Linnet-forestilling, Elisa Kragerup, fik Reumert prisen for andet år i træk (Foto: Tariq Mikkel Khan) Event & Kultur Historisk Reumert-pris-overraskelse

’Årets mandlige hovedrolle’ gik til en gammel kending, som først for nylig er vendt tilbage efter lang tids sygeorlov på grund af en ulykke på Det kongelige Teater: Søren Sætter-Lassen. Han har to gange tidligere modtager Reumert-priser. ’Årets kvindelige hovedrolle’ blev tildelt Marianne Høgsbro for en unik præstation på Aalborg Teater. Hun har tidligere modtaget Poul Reumerts Studielegat.

Koytu fik også
’Årets mandlige birolle’ gik til den 30-årige Andreas Jebro fra Aalborg Teater. Det var hans første Reumert-pris. Det samme var tilfældet for skuespiller-veteranen Margrete Koytu for sin rolle i ’Varmestuen’ på Husets Teater.

Mellem alle prisuddelingerne blev der vist brudstykker af udvalgte forestillinger, og det hele foregik under overværelse af kronsprinsparret i en propfyldt sal på Det kongelige Teaters gamle scene på Kongens Nytorv.

Her er årets Reumert-vindere

Søndag aften blev Årets Reumert-priserne delt ud på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Årets Forestilling:

Metamorfoser, Det Kongelige Teater

Årets Kvindelige Hovedrolle:

Marianne Høgsbro i Indenfor Murene, Aalborg Teater

Årets Mandlige Hovedrolle:

Søren Sætter-Lassen i Faderen, Det Kongelige Teater

Årets Kvindelige Birolle:

Margrethe Koytu i Varmestuen, Bro, Trolin, Ellekilde og Grue

Årets Mandlige Birolle:

Andreas Jebro i Den spanske flue, Aalborg Teater

Årets Sanger:

Henriette Bonde-Hansen i Lucia di Lammermoor, Den Jyske Opera

Årets Danser:

Alban Lendorf i Come Fly Away, Grand Pas Classique og Manon, Det Kongelige Teater

Årets Instruktør:

Madeleine Røn Juul for Fruentimmerskolen på Grønnegårds Teatret, Jeg hedder Bente på Teatret ved Sorte Hest og Hotel Nelson, Teater Grob

Årets Scenograf:

Palle Steen Christensen for Metamorfoser og Sandmanden, Det Kongelige Teater og Transformatoren, CaféTeatret

Årets Dramatiker:

Anna Bro for Varmestuen, Bro, Trolin, Ellekilde og Grue

Årets Børne/-ungdomsforestilling:

4 EVER, Opgang2

Årets Opera:

Otello, Det Kongelige Teater

Årets Musikteater/show:

En kort en lang, Aalborg Teater

Årets Danseforestilling:

Rite of Spring - Extended, Granhøj Dans

Årets Særpris:

Boys Don’t Cry, Mungo Park og Eventministeriet, Det Kongelige Teater

Årets Hæderspris:

Henning Jensen

Årets talentpriser:

Lise Davidsen, Benita Bünger, Benjamin Stender, Rasmus Ask, David Price, Kirstine K. Høgsbro, Patrick Terndrup, Esben Smed, Asbjørn Krogh Nissen, Sophie Zinckernagel

(Kilde: Bikubenfonden)

1 af 33 Det var Bikubenfondes direktør, Søren Kaare-Andersen, der overrakte Henning Jensen 'Årets Hæders pris'. Henning Jensen blev meget rørt - ikke mindst de salen i flere omgange rejste sig for ham.
2 af 33 'Mit liv som træ - en Reumert drøm' - aftenens forestilling på Det kongelige Teaters gamle scene havde lidt midsommer over sig midt i al magien. Kirsten Olesen sprang f.eks. ud som hjort og havde selskab af andre hovdyr i Stine Stengade og Meike Bahnsens skikkelser. Mændene i de spøjse trikotter er træer: Mads Rømer Bolin-Tani og Andreas Jebro.
3 af 33 Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fik en lille formaning med fra Hæderprismodtageren, idet han citerede fra sin rolle i 'Ganske enkelt kompliceret', hvor en 82 årig gammel skuespiller understreger vigtigheden af ikke at tabe sig selv, selv om man spiller en rolle.
4 af 33 Alban Lendorf blev 'Årets Danser'. Men forinden gav han den som Tarzan, der kastede rundt med et 'stakkels' lille barn, der var klædt ud som kanin.
5 af 33 Søren Hedegaard og Preben Christensen
6 af 33 Timm Vladimir og Katrine Engberg
7 af 33 Thure Lindhardt var nomineret til en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle. Det var i øvrigt første gang i fem år, at han deltog i en Reumertfest. De forudgående år har han arbejdet i udlandet.
8 af 33 Lasse Spangenberg stod for rigtigt mange af roberne - blandt andet Susanne Biers
9 af 33 Marianne Høgsbro fik en Reumert for 'Årest Kvindelige Hovedrolle', og hendes datter, Kirstine Høgsbro fik en af de ti talentpriser.
10 af 33 Henning Jensen og Solbjørg Højfeldt
11 af 33 Lisbeth Dahl og Magrethe Koytu. Sidstnævnte fik sin første Reumert for 'Årets Kvindelige Birolle'.
12 af 33 Søren Sætter-Lassen fik en Reumert for 'Årets Mandlige Hovedrolle'
13 af 33 Laus Høybye, Mille Hoffmeyer og Jakob Fauerby
14 af 33 Laura Christensen og Thomas Levin
15 af 33 Benita Bünger, som fik en af reumerts Talentprisen sammen med kæresten Marc Christensen
16 af 33 Maibritt Saerens og Kenneth Christensen
17 af 33 Amalie Dollerup kunne glæde sig over at kæresten Andreas Jebro fik en birolle-Reumert
18 af 33 Vi er faste gæster ved Reumertfesten sagde Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup
19 af 33 Omar Marzouk og kæresten Christine Gjderulf
20 af 33 DRs bestyrelsesformand og tidl direktør for Det kongelige Teater, Michael Christiansen og hans kæreste
21 af 33 Kaya Brüel og Kenneth Kainz
22 af 33 Mads Nielsen havde en børne/ungdoms-forestilling blandt de nominerede.
23 af 33 Nikolaj Hübbe blev ledsagen af en smuk solodanserinde
24 af 33 Jesper Winge Leisner og Susanne Bier. Fruen har et godt øje til talenter og skulle da også uddele talentpriserne ved aftenens Reumertfest
25 af 33 Trine Dyrholm og Nicklas Bendixen. Bendixens var instruktør på forestillingen 'En kort en lang', som fik en Reumert.
26 af 33 Lars Barfod og Helle Sjelle
27 af 33 Mathilde Norholt
28 af 33 Steen Stig Lommer og Ellen Hillingsøe
29 af 33 Kronprinsparret sammen med Hæder-pris-modtageren, Henning Jensen
30 af 33 Pilou Asbæk og kæresten Anna Bro som fik en Reumert som 'Årets Dramatiker'
31 af 33 Lars Ranthe og fruen, Christine Albeck Børge, som måtte på scenen, da 'Årets Særpris' blev uddelt
32 af 33 Skuespilchefen på Det kongelige Teater, Emmet Feigenberg og Anne Birgitte Lind Andersen
33 af 33 Elisa Kragerup var helt rundt på gulvet over, at hun og holdet fik en Remert for 'Årets Forestilling'. Foto: Klavs Bo Christensen
0 kommentarer
Vis kommentarer