Basims afløser skal findes i Aalborg

Der er lagt op til folkefest to lørdage i træk i Aalborg til næste år

Basim var en suveræn vinder af Grand Prix'et 2014. Næste års Eurovision-deltager skal kåres i Aalborg. (Foto: Mogens Flindt)
Basim var en suveræn vinder af Grand Prix'et 2014. Næste års Eurovision-deltager skal kåres i Aalborg. (Foto: Mogens Flindt)

I år vandt Basim i Odense, men næste gang, at vinderen af det danske Melodi Grand Prix skal findes, foregår det i Nordjylland.

DR har i dag indgået en aftale med Aalborg Kultur & Kongres Center om, at Gigantium skal lægge hus til, når DR1 sender Dansk Melodi Grand Prix 7. februar og ugen efter børnenes MGP, 14. februar 2015. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Dermed forbliver DR tro mod at afholde det store show i provinsen, og aalborgenserne har tidligere været værter i 2012, 2010, 2007 og 2006.

- Gigantium er det perfekte sted at holde Dansk Melodi Grand Prix og MGP. Vi har haft nogle fantastiske Grand Prix'er i Aalborg. Og jeg ved, at de virkelig formår at holde en fest og få det maksimale ud af, at showene kommer til byen, siger en begejstret underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme i meddelelsen.

Samtidig med at værtsbyen er på plads, åbner DR nu for, at man kan sende sange ind til Dansk Melodi Grand Prix. Det sker via dr.dk/grandprix. Fristen er mandag 8. september kl. 12.

Basim vil være til stede i Aalborg, men han er ikke sikker på, han sender en sang ind igen.

- Nu har jeg prøvet det, så mon ikke jeg nøjes med at komme og give min statuette videre, siger Basim til Ekstra Bladet.

Se også: Basim optrådte for syge børn  

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen