Musical-stjerne stoppede og blev psykolog

Men nu er 'Phantom-stjernen' Peter Jorde tilbage som havkonge i musicalen 'Den Lille Havfrue'

Peter Jorde kunne ikke glemme sin livslange kærlighed til scenen. Foto: Jan Unger
Peter Jorde kunne ikke glemme sin livslange kærlighed til scenen. Foto: Jan Unger

’Phantom of the Opera’ kørte med bragende succes på Det ny Teater i flere sæsoner. Hele tre tenorer var inde over  i rollen som det tragiske teaterfantom: Flemming Enevold, Preben Kristensen og Peter Jorde, men for mange var Jorde det ’rigtige’ Phantom, og det handlede ikke kun om, at han spillede titelrollen flest gange - flere end 300.

Musical-stjernen Peter Jorde er tilbage i rampelyset som Kong Triton i 'Den lille Havfrue'. Forestillingen spiller på Operaen frem til midten af august. Foto: PR
Musical-stjernen Peter Jorde er tilbage i rampelyset som Kong Triton i 'Den lille Havfrue'. Forestillingen spiller på Operaen frem til midten af august. Foto: PR
 

Roserne dryssede ned over ham, og klapsalverne var uendelige.

Men pludselig en dag blev det for meget.

- Jeg var mæt, da jeg i 2009 lagde op. Og så var jeg året før blevet færdig som psykolog, så jeg følte trang til at fodre den intellektuelle del af mig og komme i gang med mit nye fag. På det tidspunkt tror jeg bare, at jeg skulle have en pause, for jeg var jo ikke færdig med scenen. Jeg ved bare, at jeg havde brug for at koncentrere mig om psykologien, fortæller Jorde.

- Det hang ikke sammen med, at du som homoseksuel var træt af førsteelskerrollerne?

- Nej på ingen måde. Det havde måske givet konflikt for 15-20 år siden, men ikke i dag. På scenen spiller vi jo alle noget andet, end det vi er. Det er scenens natur. I øvrigt har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg har en mand som kæreste, så det er der slet ingen, der tænker over.

- I ’Den lille Havfrue’ spiller du far og ikke førsteelsker?

- Det kunne jo hænge sammen med min alder. Jeg er lige fyldt 50 år, så det er nok mere passende, at jeg er ’far’ end ’førsteelsker’.

- Hvad har lokket dig tilbage på scenen?

- Jeg er skuespiller. En del af mig er uløseligt bundet til scenen og til sang. Derfor sagde jeg ’ja’ til ’Les Misserables’ i Århus, og derfor har jeg sagt ’ja’ til ’Den lille Havfrue’. Det har handlet om at finde en balance, og jeg er vildt glad for rollen som havets konge, Triton.

- Triton er ellers ikke specielt intellektuel?

- Nej. Overført til nu-danske forhold er han ret meget ’dem og os’. Separatistisk og meget enevældig, men han bliver heldigvis klogere. Så selv om det er Disney-udgaven af ’Den lille Havfrue’, vi opfører, så har den faktisk også noget eftertanke at byde på.

- Ville du være en lige så tåbelig patriark som Triton, hvis du havde en datter?

- Formentlig. Hans forsøg på at bestemme og beskytte er vist alment menneskelige. Selv om han begår adskillige dumheder undervejs.

- Var det ikke karrieremæssigt dumt at forlade skuespillet, bedst som du var på toppen efter Phantom-succesen?

- Jo, hvis det kun var det, jeg satsede på. Men jeg stoppede jo for at forfølge en drøm om at praktisere som psykolog. Det gør jeg nu, og jeg kombinerer det med undervisning og coaching. Men jeg måtte så også erkende, at jeg i løbet af de fem år, der så er gået, er blevet mere og mere sulten efter igen at stå i spotlight. Jeg var 22 år, da jeg blev færdig som skuespiller, og det fag er som en gammel livslang kærlighed - noget man aldrig bliver helt færdig med - noget der ikke ruster.

- Men hvad er det så, der er galt?

- Det er alt det, der følger med. Jeg sidder altid helt ude på stolekanten, når jeg skal møde medierne. Og jeg er typen, der altid forsøger at finde en bagindgang for at undgå den røde løber. Jeg har det rigtigt svært med presse, selv om journalisterne aldrig har gjort mig noget. Og det er jo selvforstærkende. For jo mere jeg forsøger at smutte, des mere vil pressen forsøge at fastholde mig. Jeg bryder mig virkelig ikke om at være på kendislisten.

- Vil dine mange musicalfans så kunne se dig fremover, fordi du nu vælger skuespillet igen?

- Jeg har ikke brug for at banke en ny skuespillerkarriere op, og jeg behøver ikke at sidde og vente på at telefonen ringer med et tilbud om en ny rolle. For jeg tjener nok i mit job som lektor i socialt arbejde på Frederiksberg i kombination med mine øvrige jobs. Derfor vil jeg bare poppe op, når der viser sig en god rolle. Og lad mig understrege: Gode tilbud overvejes altid seriøst, for jeg elsker at stå på scenen.

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer