Saftige sild: Nu skal Danmarks lækreste kåres

Årets Miss Denmark skal onsdag kåres ved et stort anlagt show i Cirkusbygningen i København. Følg hele herligheden LIVE herunder

I Cirkusbygningen i København står intet mindre end 30 smukke, unge kvinder onsdag aften klar til at kæmpe om titlen som Miss Denmark 2018.

Vinderen vil senere blive Danmarks repræsentant ved den ærefulde skønhedskonkurrence Miss World 2018, der i år afholdes 8. december i Sanya, Kina.

Under kyndig vejledning af aftenens vært, den tidligere Vild med dans-vært, Claus Elming, skal de 30 skønheder igennem en lang række udfordringer, før vinderen kan kåres omkring 22:30.

Du kan følge hele det storslåede show live her på EB.dk

Fakta om Miss Danmark:

Her kan du læse mere om de to skønhedskonkurrencer.

* Miss Danmark var den første skønhedskonkurrence i Danmark, da den startede i 1926.

* For at deltage skal man være dansk statsborger mellem 18 og 25 år, man må ikke have optrådt nøgen eller pornografisk, man skal være ugift og ikke have børn.

* Der udvælges 30 finalister gennem en casting. Finalisterne skal deltage i en flere måneder lang bootcamp, hvor de bliver trænet og bedømt på forskellige parametre.

* Deltagerne bliver bedømt inden for ti forskellige kategorier: Sport, velgørenhedsarbejde, talent, naturlig skønhed, topmodel, badetøj, multimedie, væremåde, intelligens og seernes favorit.

* Hver af de 30 finalister starter et velgørenhedsprojekt, og konkurrencen holder også årligt en velgørenhedsmiddag.

* Vinderen af Miss Danmark skal repræsentere Danmark i Miss World, der afholdes i Kina i år.

* Miss World er verdens ældste skønhedskonkurrence.

* Med 2,2 milliarder seere er Miss World den tredje mest sete begivenhed i verden efter OL og VM i fodbold.

* Miss World har gennem tiden samlet over to milliarder kroner ind til velgørende formål.

Kilder: Miss Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen