Se billederne: Succesfilm bliver til musical

Susanne Biers prisbelønnede film om den kræft-ramte frisør søsættes som international musical med musik af Thomas Helmig

Sød musik opstår imellem Trine Dyrholm og Pierce Brosnan. I musicalen tager Xenia Lach-Nielsen og Niels Olsen sig af romatikken. Foto: PR.  Gregory Doane
Sød musik opstår imellem Trine Dyrholm og Pierce Brosnan. I musicalen tager Xenia Lach-Nielsen og Niels Olsen sig af romatikken. Foto: PR. Gregory Doane

Alle husker billederne af Trine Dyrholm og Pierce Brosnan fra 'Den skaldede frisør'.

Nu bliver succesfilmen til en musical i et helt nyt samarbejde mellem den Oscar-vindende instruktør, Susanne Bier, musikeren Thomas Helmig og  musicalkompagniet The One and Only Company.

Susanne Bien og hendes mand Jesper Winge Leisner laver nu musical sammen. Foto: Mogens Flindt
Susanne Bien og hendes mand Jesper Winge Leisner laver nu musical sammen. Foto: Mogens Flindt

Få et gensyn med succesfilmen her.

The One and Only Company ejes af Biers mand Jesper Winge Leisner og kalder sig nu The One and only Musical Teater. Det er ikke uden grund, for firmaet har haft betydelig succes  med musicals som 'Den eneste ene', 'Dirty Dancing' og 'Grease' for nu bare at nævne nogle få.

Xenia Lach-Nielsen og Niels Olsen spiller hovedrollerne i musicalopsætningen af 'Den skaldede frisør'. Foto: Miklos Szabo
Xenia Lach-Nielsen og Niels Olsen spiller hovedrollerne i musicalopsætningen af 'Den skaldede frisør'. Foto: Miklos Szabo

Xenia Lach-Nielsen overtager Trine Dyrholms rolle. Foto: Miklos Szabo
Xenia Lach-Nielsen overtager Trine Dyrholms rolle. Foto: Miklos Szabo
 

Samarbejdet imellem Bier, der både har skrevet og instrueret filmudgaven af 'Den skaldede frisør', og hendes husbond er helt unikt i denne sammenhæng, idet Bier selv har skabt musicalen og er Executive Producer på den.

Og så bliver musicalen stjernespækket. Niels Olsen spiller Brosnans rolle som Philip, mens Xenia Lach-Nielsen får Dyrholms kæmperolle som den skaldede frisør. Lach-Nielsen sprang ud som musicalstjerne i 'Chess' i Tivoli tidligere på året.

Herudover præsenteres sikre navne som Silas Holst, Bodil Jørgensen, Maria Lucia Rosenberg og Benjamin Boe Rasmussen.

Al musikken til musicalen 'Den skaldede frisør' komponeres af Thomas Helmig.

Bodil Jørgensen har rollen som Benedikte, som i filmen blev spillet af Paprika Steen. Foto: Miklos Szabo
Bodil Jørgensen har rollen som Benedikte, som i filmen blev spillet af Paprika Steen. Foto: Miklos Szabo
 

Handlingen foregår i Italien.- Derfor fandt præsentationen onsdag af den nye musical sted i den lille syditalienske by Sorento.

'Den skaldede Frisør - musical' får premiere d. 5. marts 2020, og kommer til at spille i både Århus og København, inden den fortsætter til udlandet med et internationalt cast.

Silas Holst har rollen som sønnen Patrick. Her ses han med sin forlovede - spillet af Maria Lucia Heiberg. Foto: Miklos Szabo
Silas Holst har rollen som sønnen Patrick. Her ses han med sin forlovede - spillet af Maria Lucia Heiberg. Foto: Miklos Szabo
 

Handlingen er meget romantisk: Damefrisør Ida (Lach-Nielsen) er efter kemoterapi ved at komme ovenpå igen. Men hendes tilværelse vendes på hovedet, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Boe Rasmussen), sammen med den unge Thilde (rollen endnu ubesat) på sofaen, og så lige op til datterens bryllup, der skal holdes i Italien.

I mellemtiden møder Ida tilfældigvis gommens far, Philip (Niels Olsen), som er en lidt fortravlet og følelseskold forretningsmand, der dog alligevel bliver vild med den forvirrede Ida.

Xenia Lach-Nielsen. Foto: Miklos Szabo
Xenia Lach-Nielsen. Foto: Miklos Szabo
 

Det unge par. Foto: Miklos Szabo
Det unge par. Foto: Miklos Szabo
 

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen