Australien har valgt deltager til Eurovision

Men de har endnu ikke valgt en sang

'G'day mate' kommer det til at lyde for første gang til Eurovision. (Foto: All Over Press)
'G'day mate' kommer det til at lyde for første gang til Eurovision. (Foto: All Over Press)

Det bliver Guy Sebastian, der til maj skal repræsentere Australien i det 60. Europæiske Melodi Grand Prix i Wien.

Se også: Australien skal deltage i Det europæiske Melodi Grand Prix

Det blev slået fast ved en glamourøs galla i Sydneys Opera House torsdag morgen australsk tid.

Guy Sebastian mangler dog stadig at vælge den sang, han skal optræde med. Det skriver Sydney Morning Herald.

- Enten bliver det super sjovt eller en stor ballade, der fremhæver min stemme, siger Guy Sebastian, der skal afsløre sit sangvalg inden den 16. marts.

Ingen up-tempo fra Australien
Imidlertid har Sebastian fortalt, at det ikke bliver en up-tempo sang, da mange andre deltagerlande stiller med netop den genre.

Den tidligere australske Idol-vinder har før vist sine sangevner internationalt. I 2003 sluttede han som nummer syv i den internationale Idol-finale, hvor han blev lovprist af Simon Cowell.

Iggy Azalea med i opløbet
Ifølge Paul Clarke, der er leder for den australske Eurovision-delegation, var Sebastian førstevalg, men også Sia, 5 Seconds of Summer og Iggy Azalea var med i opløbet.

Se også: Stor undren: Hvad skal Australien i vores Grand Prix

Australiens deltagelse i sang-konkurrencen er en engangsforteelse, og landet Down Under er modsat de andre lande direkte videre til finalen i Wiener Stadthalle.

Se også: Anti Social Media får det svært i Europa

Danske Anti Social Media skal måske konkurrere mod Guy Sebastian, hvis det lykkes at komme videre fra tirsdagens semifinale den 19. maj. (Foto: Mogens Flindt)
Danske Anti Social Media skal måske konkurrere mod Guy Sebastian, hvis det lykkes at komme videre fra tirsdagens semifinale den 19. maj. (Foto: Mogens Flindt)

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere