Av av! Så skidt gik det Danmark

Lighthouse X faldt absolut ikke i Europas smag, viser opgørelsen over det samlede resultat

Lighthouse X blev nummer 17 af 18 nationer i den anden semifinale. (Foto: Mogens Flindt)
Lighthouse X blev nummer 17 af 18 nationer i den anden semifinale. (Foto: Mogens Flindt)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Torsdag aften røg Danmark ud af Eurovision Song Contest ved den anden semifinale. Efter finalen lørdag aften offentliggjorde EBU, der er organisationen bag sangkonkurrencen, så hvor skidt det stod til med Lighthouse X og deres 'Soldiers Of Love'.

Sangen faldt absolut ikke i europæernes smag. Danmark havnede som næstsidst i den anden semifinale. Kun Rykka fra Schweiz fik et værre resultat end Søren Bregendal, Johannes Nymark og Martin Skriver.

Se hele resultatet her

Lighthouse X blev nummer 17 ud af 18 nationer, og det var med andre ord ikke en gang tæt på, at Danmark kvalificerede sig til finalen, der lørdag aften noget overraskende blev vundet af Jamala fra Ukraine.

  En jublende glad Jamala efter sejren. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 15. maj. 2016 - kl. 00:40 Ukraine vinder Eurovision Song Contest

Den danske jury var i øvrigt helt enig med resten af Europa i, at Ukraine skulle vinde. Juryen gav Jamala 12 point, mens seernes favorit var 17-årige Frans fra Sverige.

Sådan så Jamala ud, da sejren var en realitet. (Foto: AP)
Sådan så Jamala ud, da sejren var en realitet. (Foto: AP)
 

89 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere