Biografer aflyser alle forestillinger

Nordisk Film tager nu konsekvensen af spredningen af coronavirus

Hvis du havde tænkt dig at gå i biografen den kommende tid, kan du godt tro om igen. Foto: Nordisk Film
Hvis du havde tænkt dig at gå i biografen den kommende tid, kan du godt tro om igen. Foto: Nordisk Film

Danmarks største biografkæde Nordisk Film Biografer aflyser alle forestillinger i sine 23 biografer landet over med øjeblikkelig virkning og foreløbig to uger.

Det oplyser Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse.

Det vil derfor fra torsdag ikke være muligt at besøge en af Nordisk Films mange biografer.

- Vi beklager de gener, det måtte have for vores gæster, men vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger. Det vigtigste for os er vores gæsters tryghed, og at vi kan være med til at begrænse smitten af Covid-19. Vi holder foreløbig lukket i alle vore biografer frem til og med fredag 27. marts og følger udviklingen tæt, siger direktør i Nordisk Film Biografer Danmark, Casper Bonavent.

Biograferne kommer til at stå tomme den næste tid. Foto: Nordisk Film Biografer
Biograferne kommer til at stå tomme den næste tid. Foto: Nordisk Film Biografer
 

Gæster, der har købt billetter til aflyste forestillinger, vil få refunderet deres penge.

6 kommentarer
Vis kommentarer