Birthe Kjær malede Stockholm rød i nat

Der var gang i Grand Prix-byen til den lyse morgen, og den danske sangerinde underholdt

Birthe Kjær blev mødt af et kæmpe europæisk kor. (Foto: Mogens Flindt)
Birthe Kjær blev mødt af et kæmpe europæisk kor. (Foto: Mogens Flindt)

STOCKHOLM: (Ekstra Bladet): Det er 27 siden, at Birthe Kjær deltog i Eurovision Song Contest med 'Vi maler byen rød', som Søren Bundgaard og Keld Heick har skrevet.

Sangen var populær den gang i Lausanne, hvor den fik en fornem 3. plads, og det er den stadig.

Natten til torsdag var Birthe Kjær i Stockholm, der er vært for dette års udgave af den traditionsrige sangkonkurrence, og her sang hun sit danske hit på Euro Club, som er det sted, hvor artister, delegationer, fans og presse mødes og fester.

Nu har juryerne stemt og  torsdag aften er det så seernes tur. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 11. maj. 2016 - kl. 23:18 Nu er halvdelen af Lighthouse Xs skæbne afgjort

Klubben, der er bygget på havnen ved kanalen lige ud for kongeslottet, var tæt pakket med folk fra hele Europa. Og selvom Birthe Kjær sang på dansk, så skrålede alle nationaliteter med på hittet fra 1989.

- Jeg er så glad for at være her, og jeg er virkelig stolt over, at I stadig kan synge med på min sang så mange år efter, sagde hun på scenen og førte en hånd op til hjertet som tak.

67-årige Birthe Kjær sang to numre på Euro Club. (Foto: Mogens Flindt)
67-årige Birthe Kjær sang to numre på Euro Club. (Foto: Mogens Flindt)

Birthe Kjær sang også den norske Grand Prix-klassikker 'Lad det swinge', som oprindeligt blev sunget af pop-duoen Bobbysocks. Den kunne de også godt lide på Euro Club.

Efter de to numre overlod Kjær scenen til andre tidligere Grand Prix-stjerner. Ikke alle var nær så populære som den 67-årige dansker.

I aften er det Lighthouse X og Danmarks tur til at stå på den rigtige Grand Prix-scnen i Globen ved den anden semifinale ved Eurovision Song Contest.

Efter dages tilløb i Stockholm gælder det endelig i aften for Lighthouse X. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 11. maj. 2016 - kl. 07:41 Fanklub-formand: - Det bliver en gyser

Den danske Grand Prix-stjerne var en meget populær kvinde i Stockholm i nat. (Foto: Mogens Flindt)
Den danske Grand Prix-stjerne var en meget populær kvinde i Stockholm i nat. (Foto: Mogens Flindt)
 

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!