Blodig protest mod Marys taske-leverandør

Aktivister smurte model i krokodilleskind ind i blod foran Hermés på Strøget

Se protesten her

Hermés og deres dyre Birkin-tasker er kommet godt og grundigt i modvind, efter det er kommet frem, at de krokodiller, der leverer skind til jetset-taskerne, langt fra altid er døde, når skindet bliver flået af dem.

Herhjemme er der ikke mange, som har en af de fine - og dyre - tasker stående i skabet, men der er dog enkelte - blandt andre kronprinsesse Mary.

Indtil videre har hun ikke taget afstand fra Hermés' behandling af krokodillerne, men det har flere dyrevelfærdsorganisationer til gengæld.

Se også: Jim Lyngvild: Kronprinsesse Mary må øjeblikkelig skrotte sin Birkin-taske

Anima-aktivister viste deres modstand mod Hermés brug af krkodilleskind ved en aktion foran Hermés-butikken i København tidligere i dag. (Foto: Esben Salling)
Anima-aktivister viste deres modstand mod Hermés brug af krkodilleskind ved en aktion foran Hermés-butikken i København tidligere i dag. (Foto: Esben Salling)

Flere steder i verden har PETA, som afslørede krokodillernes ringe forhold, lavet demonstrationer foran Hermés-butikker, og her til formiddag kom turen til luksusmærkets butik på Strøget i København.

Her arrangerede dyrevelfærdsorganisationen Anima en solidaritetsaktion, hvor en kvindelig model i reptil-bukser - kunstige naturligvis - blev smurt ind i blod ved siden af et skilt med teksten 'Hermés: Et blodigt udseende'.

Se også: Hermes styrtdykker efter aktiedistribution

- Vi håber, at folk, der kommer forbi, begynder at tænke over, hvad der foregår på de her farme, og hvor dårligt krokodillerne og alligatorerne bliver behandlet, siger Regitze Hansen, der er Anima-koordinator, til Ekstra Bladet.

- Vi mener ikke, at det er nødvendigt at bruge nogen form for skind til ting, der ikke er livsnødvendige, og det kan man ikke sige at luksustasker, der minimum koster 50.000 kroner, er.

Hermés havde ingen kommentarer til aktionen foran deres butik. (Foto: Esben Salling)
Hermés havde ingen kommentarer til aktionen foran deres butik. (Foto: Esben Salling)

- Ville I være okay med Hermés' brug af skind, hvis de forbedrede forholdene for dyrene?

- Vi er generelt imod brug af skind til luksusvarer, men det ville selvfølgelig gøre det hele bedre.

På Strøget skabte aktionen stor opmærksomhed fra forbipasserende turister, hvoraf flere trak kameraerne frem og knipsede løs.

- Mor, hvorfor bløder pigen? spurgte en lille dreng sin mor på engelsk, hvorefter han fik at vide, at det bare var noget nogle voksne legede.

Se også: Sexsymbol vil fjerne sit navn fra Birkin-tasken

Sexsymbolet Jane Birkin, der har lagt navn til den dyre krokodille-taske, er så oprørt over Hermés' dårlige behandling af krokodiller, at hun vil have sit navn fjernet fra tasken.

Ekstra Bladet henvendte sig i Hermés-butikken for at høre, hvad de tænkte om aktionen lige uden for deres vinduer. Her var der dog ingen, der havde nogen kommentarer.

Den unge model med blod på kroppen tiltrak stor opmærksomhed fra forbipasserende på Strøget. (Foto: Esben Salling)
Den unge model med blod på kroppen tiltrak stor opmærksomhed fra forbipasserende på Strøget. (Foto: Esben Salling)

Jane Birkin - sexet englænder i Frankrig. (Foto: All Over) Kendte Hun er stemmen bag dampende hedt nummer

1 af 5 Anima lavede en sympatiaktion med PETA foran Hermés-butikken i København i protest mod mærkets brug af skind fra krokodiller, der ikke er helt døde, når de flåes. (Foto: Esben Salling)
2 af 5 Anima lavede en sympatiaktion med PETA foran Hermés-butikken i København i protest mod mærkets brug af skind fra krokodiller, der ikke er helt døde, når de flåes. (Foto: Esben Salling)
3 af 5 Anima lavede en sympatiaktion med PETA foran Hermés-butikken i København i protest mod mærkets brug af skind fra krokodiller, der ikke er helt døde, når de flåes. (Foto: Esben Salling)
4 af 5 Anima lavede en sympatiaktion med PETA foran Hermés-butikken i København i protest mod mærkets brug af skind fra krokodiller, der ikke er helt døde, når de flåes. (Foto: Esben Salling)
5 af 5 Anima lavede en sympatiaktion med PETA foran Hermés-butikken i København i protest mod mærkets brug af skind fra krokodiller, der ikke er helt døde, når de flåes. (Foto: Esben Salling)
36 kommentarer
Vis kommentarer