Bodil Jørgensen: Min hanekylling kan ikke gokke

Efter tidligere års knippe- og pigge-sang er Tam Tam Revyens sjofelistafdeling nu nået til gokke-temaet

Se klip fra årets Tivoli Revy. Video: Tivoli

- Åh jeg elsker det, griner Bodil Jørgensen, mens hun klasker sig på lårene og lystigt citere et par linjer fra sin underfrankerede hanekyllings optræden: Hanekylling har fået et bedre liv, og til at gokke, må man sige, at den er blevet stiv’.

Videoen med Sofie Stougaard levner plads til det store Bodil Jørgensen-grin. Foto: Tivoli
Videoen med Sofie Stougaard levner plads til det store Bodil Jørgensen-grin. Foto: Tivoli
 

Den lune sønderjyde har i de to forudgående sæsoner af Tivolis Tam Tam Revy haft held til at lægge Glassalen ned med sine småsjofle sange. Både ’Knippesangen’ og ’Pigge-sagen’ tog kegler. Og i år, hvor tredje og sidste Tam Tam løber af stablen i Tivoli, er ingen udtagelse. Nu er hun nået til ’Gokke-sangen’, og den kan høres fra d. 2. juni.

Bodil Jørgensen optræder med 'Knippesangen' ved sidste års revy

- Jeg spiller hanekylling, og resten ligger lige til højrebenet, fniser hun, for hun ved, at hendes publikum forguder den pæne dame, der på fornem vis kan liste selv de mest sjofle ord ud mellem læberne.

I airbnb-sketchen får parret henrik Koefoed og Bodil Jørgensen lejet deres hus ud til to rockere, Niels Olsen og Mads Knarreborg. Foto: Molgens Flindt
I airbnb-sketchen får parret henrik Koefoed og Bodil Jørgensen lejet deres hus ud til to rockere, Niels Olsen og Mads Knarreborg. Foto: Molgens Flindt
 

Campingferie
Men ikke alt er trods alt under bæltestedet i årets revy.

- Der er et nummer, hvor jeg spiller den ene halvdel af et par, som forsøger at trække en campingferie i Fredericia ned over hovedet på et vennepar. Det nummer er så sjovt, at vi alle fire knækker på midten i løbet af en gennemspilning. men vi må jo se at få styr på det. Det er trods alt publikum, der helst skal grine - ikke os selv, erklærer hun.

Og Bodil Jørgensen har god grund til at grine i flere af sine numre. Blandt andet er hun en stærk overvægtig dame, der skal i svømmehallen: ’Jeg bor i en to-værelses med bruseniche, og den slags brusenicher er altså ikke bygget til voksne mennesker,’ lyder det i sketchen.

Hele revyenholdet står klar i glassalen fra d. 2. juni. Foto: Mogens Flindt
Hele revyenholdet står klar i glassalen fra d. 2. juni. Foto: Mogens Flindt
 

0 kommentarer
Vis kommentarer