Bombarderet med klager: - Det passer simpelthen ikke

Ifølge DR's underholdningschef var der intet galt med sms-afstemningerne lørdag aften

Fejl i sms-afgivningen var ifølge utilfredse grønlandske seere skyld i, at duoen Julie og Nina måtte se sig slået af en grådkvalt Leonora. Men det er noget vrøvl, mener underholdningschefen. Video: Moges Flindt

Umiddelbart efter det stort anlagte Melodi Grand Prix lørdag aften i Boxen i Herning gik flere utilfredse grønlandske seere til tasterne på de sociale medier.

Flere forklarede her, at de havde oplevet problemer med at stemme på duoen Julie & Nina i finalen, og at deres stemmer ikke blev registreret ordentligt, eller at de ikke modtog kvitteringer for deres stemmer.

Derfor var flere i oprør over, at Julie & Nina 'kun' endte med andenpladsen og gav fejl i sms-afstemningerne skylden.

Men den forklaring giver DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, ikke meget for. Ifølge ham er der intet, der tyder på, at der har været en fejl i sms-afstemningerne.

- Der har slet ikke været nogen problemer med sms-afstemningerne i går. Det har fungeret 100 procent, som det skulle, så at folk skriver, at det ikke har virket, og at deres stemmer ikke er modtaget, det passer simpelthen ikke, siger han til Ekstra Bladet.

I Grønland er mange Grand Prix-fans overbevist om, at der har været en fejl i sms-afstemningerne. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 24. feb. 2019 - kl. 06:15 Vælter ind med klager: - Det er snyd

Overvåges hele tiden
Ifølge Jan Lagermand Lundme bliver sms-afstemningerne konstant overvåget under afholdelsen af dansk Melodi Grand Prix, og DR ville derfor hurtigt have kunnet konstatere en eventuel fejl.

- Alle stemmer, der er blevet rigtigt indgivet, er blevet modtaget og medregnet. Vi ville være blevet gjort opmærksom på det med det samme, hvis der var problemer med systemet, for vi har folk, der overvåger afstemningerne hele tiden, siger underholdningschefen.

Sigmund Trondheim havde ikke meget positivt at sige om bookmakerne efter lørdagens Melodi Grand Prix. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 24. feb. 2019 - kl. 12:55 Oprørt Sigmund: - Fuck jer!

Jan Lagermand Lundme mener, at der kan være andre gode grunde til, at flere seere har oplevet, at deres stemmer ikke er blevet registreret under dette års Grand Prix.

- Det kan være, at folk har skrevet forkert, stemt to gange på samme sang, eller stemt efter afstemningen var slut, for som sagt har der ikke været noget galt med afstemningen, siger Jan Lagermand Lundme og forklarer, at kvitteringerne for ens stemmer ofte først bliver sendt ud dagen efter, hvis der er pres på systemet, eller det er sent om aftenen.

Flere grønlændere er utilfredse med sms-afstemningen, som de mener ikke fungerede optimalt. Foto: Mogens Flindt
Flere grønlændere er utilfredse med sms-afstemningen, som de mener ikke fungerede optimalt. Foto: Mogens Flindt
 

Undersøger sagen
Lørdag aften skrev det grønlandske medie sermitsiaq.ag, at teleselskabet Tele-Post var i fuld gang med at undersøge sagen, og at det muligvis ikke kun var stemmerne i Grønland, men også i resten af Danmark, der kunne være omfattet den påståede fejl.

- Vores teknikere er i gang med at undersøge sagen. Det handler om, at man ikke kan stemme på samme sang flere gange. Men da Nina og Julie går i finalen er der jo mulighed for at stemme igen, oplyser Paarnaq Hansen, der er kommunikationsmedarbejder hos Tele-Post til mediet.

Jan Lagermand Lundme er dog uforstående over for den udmelding.

- Det ved jeg slet ikke, hvor de har fra, lyder det.

Jan Lagermand Lundme fik sig en øl efter lørdagens strabadser. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 24. feb. 2019 - kl. 10:18 'Skandaløst' Melodi Grand Prix: - Jeg forstår det ikke

Var seernes favoritter
Tidligere søndag offentliggjorde DR fordelingen af stemmer under årets Grand Prix.

Seerne havde Julie & Nina som vindere med 23 procent af stemmerne, mens Leonora blev nummer to med 18 procent af stemmerne.

Fagjuryen kastede derimod sin kærlighed på 'Love Is Forever', som opnåede 24 procent af stemmerne - langt foran Julie & Nina, der blot fik 12 procent af jurystemmerne. Derfor endte Leonora med at hive sejren hjem.

Leonora kunne ikke holde tårerne tilbage efter sejren. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 23. feb. 2019 - kl. 23:02 Bryder totalt sammen

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere