Comeback til Leif Dahlgård

Hovednavn på festival - Bossen fra 'Dahlgårds Tivoli' kan snart opleves på Bremen Teater i København

Leif Dahlgård styrede løjerne i det muntre tivoli med hård, men kærlig hånd. Foto: Tommy Mortensgaard / DR
Leif Dahlgård styrede løjerne i det muntre tivoli med hård, men kærlig hånd. Foto: Tommy Mortensgaard / DR

For 20 år siden blændede DR op for det, der skulle vise sig at blive en af danmarkshistoriens første og største reality-serier.

Navnet var 'Dahlgårds Tivoli' og viste råt for usødet, hvordan dagligdagen forløb hos familien Dahlgård, der med deres spraglede hold af ansatte drev den omrejsende forlystelsespark Dahlgårds Tivoli.

I årene, der er gået siden 1999, er serien blevet dyrket intenst af en stor gruppe dedikerede fans, og Dahlgård og co. har sågar fået deres egen podcast-serie, hvor fans og eksperter igennem ti lange episoder har gennemgået alle detaljer i det kulørte og ofte ufrivilligt komiske univers.

Leif Dahlgård har ikke forladt underholdningsbranchen. Foto: Anders Brohus
Leif Dahlgård har ikke forladt underholdningsbranchen. Foto: Anders Brohus
 

Bag den populære podcast står Pelle Lundberg, og tirsdag 28. maj kan han - og ikke mindst seriens hovedperson Leif Dahlgård - opleves live på scenen i Bremen Teater i København under Podcast Festivalen, hvor den kæderygende tivoli-boss tirsdag 18.00 bliver æresgæst i podcasten, der bærer hans navn.

- Der er lagt op til en sjov aften. Vi skal selvfølgelig hilse på Leif, og hvis man kan lide dem, der er med i programmet - altså arbejderne - så vil man også få et par glædelige overraskelser. Og der kommer også indslag af musikalsk karakter, siger Pelle Lundberg til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Det bliver det store Leif Dahlgård-show. Jeg får hjælp på scenen af nogle gæster fra podcasten, og så interviewer vi ellers Leif om stort og småt. Vi har fået besked om, at vi maksimalt må bruge halvanden time, og det regner vi også med at gøre.

Jan, der i en ulykke i skydeteltet blev ramt af et hagl i øjet, er en af de mindeværdige bipersoner fra successerien. Foto: Tommy Mortensgaard / DR
Jan, der i en ulykke i skydeteltet blev ramt af et hagl i øjet, er en af de mindeværdige bipersoner fra successerien. Foto: Tommy Mortensgaard / DR
 

Han tilføjer, at publikum gerne må forberede sig hjemmefra.

- Der bliver åbnet op for spørgsmål fra publikum, så hvis man brænder inde med spørgsmål, man altid har haft lyst til at stille til de sidste 20 år, så er man mere end velkommen, siger Pelle Lundberg.

Der blev røget smøger, drukket termokandekaffe og spist hvidt brød til den store guldmedalje i 'Dahlgårds Tivoli'. Foto: Tommy Mortensgaard / DR
Der blev røget smøger, drukket termokandekaffe og spist hvidt brød til den store guldmedalje i 'Dahlgårds Tivoli'. Foto: Tommy Mortensgaard / DR

Podcast Festival løber af stablen over tre dage fra 28. til 30. maj.

Udover Leif Dahlgård vil man kunne opleve live-podcasts om alt lige fra Tintin til Take That.

Af kendte gæster kan nævnes Pilou Asbæk, der er special guest under optagelsen af film- tv- og spil-podcasten 'Han Duo', der i dagens anledning fokuserer udelukkende på 'Game of Thrones'.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere