Dansk skuespiller levende begravet

- Jeg har galopperende klaustrofobi og er pisse bange for det her, siger skuespiller Peter Flyvholm, der i aften vil lade sig sig begrave levende

Peter Flyvholm graver dybt for at konfrontere sin og andres dødsangst. Foto: Mathias Løvgreen
Peter Flyvholm graver dybt for at konfrontere sin og andres dødsangst. Foto: Mathias Løvgreen

For at se sin dødsangst i øjnene lader skuespilleren Peter Flyvholm sig i aften bogstavelig talt grave ned i en grav i en skov, hvor han vil overnatte under jorden fra solnedgang til solopgang

Det sker ifølge en pressemeddelelse for at udforske spørgsmål som: 'Hvis vi så døden i øjnene og forberedte os på den, ville den så blive mindre skræmmende? Mindre ubegribelig? Mindre sørgelig?'.

- Det værste bliver ikke de mange timer under jorden, hvor man kan mærke dyrene kravle rundt på kroppen. Det værste er den mærkelige følelse af at begynde at grave sin egen grav. Her kommer jeg i kontakt med en næsten historisk uhygge, siger Peter Flyvholm og tilføjer, at selv om han er tryg ved, at han kommer til at overleve det morbide eksperiment, så arbejder nerverne på højtryk.

- Jeg har galopperende klaustrofobi, og jeg er pisse bange for det her.

Så lyder det da som en virkelig dårlig idé at lade sig begrave levende?

- Ja, ha, ha. Men de oldgamle mexicanere, de gjorde det sgu. Og jeg tænker, det er lidt for spændende til ikke at prøve det af. Og der er jo en, der våger over mig, mens jeg er i jorden. Det er meget vigtigt. Der er en til stede hele tiden, der holder sig vågen. Men jeg må ikke komme op. Jeg skal gennemføre hele rejsen. Og det skulle efter sigende være fuldstændig sindssygt.

Det bliver ikke før sarte sjæle, når gyserforestillingen foldes ud. Foto: Karoline Lieberkind
Det bliver ikke før sarte sjæle, når gyserforestillingen foldes ud. Foto: Karoline Lieberkind
 

Hvordan kommer det til at foregå i praksis, skal du ligge i en kasse, og hvordan skal du trække vejret?

- Vi graver simpelthen et hul, og kommer jeg direkte ned i jorden. Der bliver rullet noget plastik ud i bunden. Og så kommer der jord på. Der bliver selvfølgelig lavet et hul, så jeg kan trække vejret. Det bliver ikke gennem et lille sugerør, men vi ved ikke præcis, hvordan endnu.

Peter Flyvholm - Blå bog

- Uddannet fra Statens Teaterskole i 1998.

- Har siden haft roller på blandt andet Det Danske Teater, Grønnegårdsteatret og Det Kongelige Teater.

- Var fra 2002 til 2005 fast tilknyttet Aalborg Teater.

- Ensembleskuespiller på Aarhus Teater fra 2005 til 2012 hvor han blandt andet spillede titelrollen Don Carlos i Don Carlos samt Tartuffe i Tartuffe.

- Fra 2012 blev han freelancer i København og har blandet andet medvirket i filmen/TV serien '1864' af Ole Bornedal

 

 

 

 

- Vi skal have lavet et system, så jeg kan trække vejret. Det bliver nok noget med et rør. Vi er i gang med at eksperimentere. Måske skal jeg holde røret, men det ved jeg ikke, om jeg kan i så lang tid. Men der skal selvfølgelig være en eller anden form for kanal med luft.

Forestillingen finder sted i en skov på et hemmeligt sted. Publikum fragtes ud og hjem igen i bus. Foto: Karoline Lieberkind
Forestillingen finder sted i en skov på et hemmeligt sted. Publikum fragtes ud og hjem igen i bus. Foto: Karoline Lieberkind
 

Har I sikret jer, at det ikke er livsfarligt, det I har gang i?

- Ja, absolut, Vi har læst og læst og kontaktet nogle shamaner, så vi er guidet. Det er ikke bare noget, man gør. Det er morbidt, men vi ville lave en forestilling om angsten for døden og om. Og så begyndte vi at grave lidt i, hvem er ikke bange for at dø, og så fandt vi frem til nogle, der i hvert fald forsøger at kontrollere deres dødsangst, og så tænkte jeg: 'Det her, det er de det mest hardcore, jeg nogensinde har hørt om. Det må jeg da prøve'.

Den morbide happening sker i forbindelse med gyserforestillingen 'Dødsangst i galop', som teaterkollektivet Cheer Extreme står bag.

Forestillingen har premiere den 24. august, og har man lyst til at være tilskuer, kan man læse mere HER

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere