De skal finde vinderen af Melodi Grand Prix

I stedet for en samlet jury bliver der regionale juryer til årets Melodi Grand Prix

Deltagerne i årets Melodi Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt)
Deltagerne i årets Melodi Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt)

Grethe og Jørgen Ingmann, Brødrene Olsen og Emmelie de Forrest har gjort det, og den 7. februar kæmper 10 kunstnere om, hvem der skal repræsentere Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix.

Vinderen stemmes til tops ved både jury- og seerstemmer, som hver udgør 50 procent. Men for første gang siden 2008 består fagjuryen af fem regionale juryer som hver især stemmer på deres favoritter. Seernes stemmer er stadig i én samlet pulje.

Hver jury består af tre medlemmer: En formand og to øvrige medlemmer, som - når de har samlet deres individuelle point - afgiver pointene 1-8, 10 og 12 til sangene. Det giver i alt 290 jurypoint, og det er altså den samme pointsum, som seerne har at afgive.

Se også: Manden bag grand prix-fadæse har fået nyt job

Ifølge DRs underholdningschef, Jan Lagerman Lundme, vil de regionale fagjuryer gøre konkurrencen endnu mere intens.

- Den regionale juryafstemning kan forhåbentlig være med til at skabe spænding i programmet og vise den mangfoldighed, der er i Danmark. Vi fokuserer stadig på at lave det flottest mulige show, men har skærpet konceptet og valgt at fokusere benhårdt på det, der gør, at vi får sendt den bedste sang af sted til Østrig, har han tidligere udtalt til DR.

Årets Melodi Grand Prix bliver afholdt i Aalborg den 7. februar, og i spidsen for musikkonkurrencen er værterne Esben Bjerre og Jacob Riising.

Blandt deltagerne er en tidligere vinder af børnenes MPG, Anne Gadegaard, samt 'X Factor'-deltageren Babou.

Se også: Bedøm selv: Er Grand Prix-sang plagiat

Her er de forskellige juryer:

Region Hovedstaden

Søren Poppe (MGP-vinder), Pelle Peter Jensen (vært, P3) og Anna David (sanger)

Region Sjælland

Tim Schou (MPG-vinder), Maria Montell (sanger) og Lars Trillingsgaard (musikchef, P3)

Region Midtjylland

Trine Jepsen (MGP-vinder), Claus Visbye (booker på Smukfest) og Jette Torp (sanger)

Region Nordjylland

Lotte Feder (MGP-vinder), Jan H. Hansen (musikansvarlig på radiostationen ANR) og Henrik Milling (vært, P7 Mix)

Region Syddanmark

Jakob Sveistrup (MGP-vinder), Trine Gadeberg (tidl. MGP-deltager) og Maria Theessink (musikmanager)

Den tidligere MGP-stjerne Anne Gadegaard er blandt deltagerne i årets Melodi Grand Prix (Foto: M! / JonasAksel.com) Event & Kultur - 26. jan. 2015 - kl. 21:43 Anne Gadegaard: Så sexet bliver mit MGP-outfit

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere