De vinder i aften

Bookmakerne tror på, at de tidligere 'X Factor'-deltagere Ben & Tan vinder Dansk Melodi Grand Prix i aften, hvis ikke Jasmin Rose napper trofæet

Ben & Tan ligger til at vinde den 50. udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Anthon Unger
Ben & Tan ligger til at vinde den 50. udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Anthon Unger

17-årige Benjamin Tsimalona Rosenbohm og 22-årige Tanne Amanda Balcells kan i aften lade sig hylde og bade i konfetti, når Dansk Melodi Grand Prix 2020 har fundet en vinder i et gabende tomt Royal Arena.

Bookmakerne tror i hvert fald på, at duoen, der stiller op under kunstnernavnet Ben & Tan med nummeret 'Yes', tager billetten til Rotterdam.

Hvis nogen skal true de to tidligere 'X Factor'-deltageres sejr, så bliver det Jasmin Rose feat. RoxorLoops.

Se også: Kærestepar på scenen i Dansk Melodi Grand Prix

Danske Spil har odds 2,00 på Ben & Tan og 2,75 på Jasmin Rose feat. RoxorLoops.

- Der er to, der skiller sig ud. Vi har lidt svært ved at se, at det kan blive en tredje, der vinder, siger oddssætter Peter Emmike Rasmussen til Ekstra Bladet.

Han forklarer, hvad det er, der gør de to sange til favoritter i aften.

- Begge sange er letgenkendelige den første gang, man hører dem. Og så er det ret afgørende for Ben & Tan, at de vandt afstemningen om at komme med i deres P4-område. Det er en fordel for dem, at deres sang allerede er populær ude i landet, siger han og fortsætter:

- Jasmin Roses sang har en god rytme og vil sikkert kunne klare sig godt internationalt, hvis den vinder.

Se også: Isam B: - Jeg følte mig som en fiasko

Peter Emmike Rasmussen fortæller desuden, at Ben & Tan er klart de mest spillede hos Danske Spil.

- Næsten halvdelen af alle indskud er kommet på dem. Det siger mig, at folk derhjemme har tiltro til dem, siger han.

Hvem der ender på tredjepladsen er derimod ret åbent.

- Det kan blive alle de andre. Måske har Kenny Duelund samt Maja og de sarte sjæle en lille fordel, siger han.

Også Unibet har Ben & Tan samt Jasmin Rose feat. RoxorLoops som klare favoritter med henholdsvis odds 2,15 og 2,50.

Dansk Melodi Grand Prix 2020

Sang 1: Isam B - 'Bølger'.
Tekst og musik: Babak Vakili, Morten Woods og Isam Bachiri

Sang 2: Ben + Tan – 'Yes'.
Tekst og musik: Emil Adler Lei, Jimmy Jansson og Linnea Deb

Sang 3: Maja og De sarte sjæle - 'Den eneste goth i Vejle'.
Tekst og musik: Timo Mastrup-Andersen

Sang 4: Benjamin Kissi - 'Faith'.
Tekst og musik: Benjamin Kissi, Gisli Gislason og Frederik Tao Nordsøe Schjoldan

Sang 5: Emil – 'Ville ønske jeg havde kendt dig'.
Tekst og musik: Esben Svane, Emil Vestergaard Klausen, Gavyn Matthew Bailey og Tim Schou

Sang 6: Sys Bjerre - 'Honestly'.
Tekst og musik: Sys Engstrøm Bjerre og Lasse Lyngbo  

Sang 7: Jamie Talbot – 'Bye Bye Heaven'.
Tekst og musik: Tom Oehler, Hampus Eurenius og Aron Blom.

Sang 8: Sander Sanchez – 'Screens'.
Tekst og musik: Jonas Thander, Liam Craig og Christopher Wortley

Sang 9: Kenny Duerlund – 'Forget it All'.
Tekst og musik: Henrik Tala, Mila Falls, Patrick Jean og Kenny Elnergaard Duerlund

Sang 10: Jasmin Rose feat. RoxorLoops - 'Human'.
Tekst og musik: Lise Cabble, Grace Risch, Gavin Jones og Erik Smaaland

 

          

10 kommentarer
Vis kommentarer