Det bliver en gyser: Leonora har røven i vandskorpen

Der venter Danmark en gyser af rang, når Leonora i aften skal forsøge at synge sig videre til finalen ved Eurovision Song Contest

Der er næppe plads til fejl, hvis Leonora skal have en chance i det stærke deltagerfelt. Foto: Mogens Flindt
Der er næppe plads til fejl, hvis Leonora skal have en chance i det stærke deltagerfelt. Foto: Mogens Flindt

Der bliver drama for alle pengene, når 20-årige Leonora Colmor Jepsen i aften indtager scenen i Tel Aviv, Israel.

Her skal hun forsøge at synge sig videre fra semifinalen i Eurovision Song Contest med sangen 'Love is Forever'. Det sker i direkte duel med 17 andre lande, der ligesom Leonora kæmper om blot 10 ledige pladser i lørdagens finale.

Event & Kultur - 15. maj. 2019 - kl. 13:35 Pornoshow i Grand Prixet: 'Hun er røvlækker'

Hvis man har dårlige nerver, bør man overveje, om man overhovedet skal tænde for tv'et. Det mener formanden for den danske Melodi Grand Prix-fanklub Johann Sørensen, der er på plads i Tel Aviv for at følge slagets gang.

- Jeg har på forhånd kaldt denne her semifinale for gysersemifinalen, for det er virkelig den semifinale, hvor alle favoritterne er, siger Johann Sørensen og fremhæver Holland, Sverige, Rusland, Schweiz, Aserbajdsjan og Malta.

- Det er alle lande, der ligger cirka inden for bookmakernes top-10 til at vinde den endelige finale lørdag, og normalt plejer bookmakerne at have godt styr på det. Det så vi også i semifinalen tirsdag. Så der er ikke mange billetter at kæmpe om, forklarer han.

Leonora under finaleprøven inden det danske grand prix. Foto: Mogens Flindt
Leonora under finaleprøven inden det danske grand prix. Foto: Mogens Flindt

En gyser venter
Hvis det går, som formanden spår, skal 12 lande kæmpe om de sidste fire pladser, og her ligger danske Leonora, ifølge Johann Sørensen, på vippen.

- Lige nu ligger vi med røven i vandskorpen i forhold til at få 10. pladsen. Jeg tror, at det lykkes os at komme med videre til finalen på lørdag på et af de alleryderste mandater, men det bliver virkelig en gyser. Hvis man har dårlige nerver, skal man næsten undlade at se semifinalen torsdag, for det bliver vanvittigt spændende, siger Johann Sørensen.

Se også: Leonora før Eurovision-show: Jeg har lært at flirte

Han ser dog nogle elementer, der taler til Danmarks fordel, inden den nervepirrende semifinale.

- Sammenlignet med den danske finale, så virker hun mere afslappet og har overskud til at smile og interagere med sine dansere og korsangere. Og så har de den mest internationale sang i år, hvor der bliver sunget på dansk, engelsk, fransk og tysk. Det tror jeg også kan appellere til budskabet i 'Love is Forever'. Det er selvfølgelig en kliche, men det er noget, der virker i Eurovision, forklarer han.

Derudover er Danmark placeret i halvdel med flere lande, der traditionelt bakker os op, når der skal uddeles point.

Se også: De første finalister er fundet

Johann Sørensen har mødtes med Leonora i Tel Aviv, og det var en positiv oplevelse for den entusiastiske Melodi Grand Prix-fan.

- Hun virkede meget afslappet, velafbalanceret og klar til at give den gas. Hun virkede til at hvile i sig selv og klar til, at hun lige om lidt skal ind og yde sit ypperste. Hun virker fuldstændigt parat til at gå ind og erobre alle Europas hjerter, siger han.

Deltagerne i semifinalen:

1. Armenien: Srbuk - Walking Out

2. Irland: Sarah McTernan - 22

3. Moldova: Anna Odobescu - Stay

4. Schweiz: Luca Hänni - She got me

5. Letland: Carousel - That Night

6. Rumænien: Ester Peony - On a Sunday

7. Danmark: Leonora - Love is Forever

8. Sverige: John Lundvik - Too Late for Love

9. Østrig: Pænda - Limits

10. Kroatien: Roko - The Dream

11. Malta: Michela - Chameleon

12. Litauen: Jurij Veklenko - Run with the Lions

13. Rusland: Sergey Lazarev - Scream

14. Albanien: Jonida Maliqi - Ktheju tokës

15. Norge: Keiino - Spirit in the Sky

16. Holland: Duncan Laurence - Arcade

17. Nordmakedonien: Tamara Todevska - Proud

18. Aserbajdsjan - Chingiz - Truth

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere