Dødsdruk sender læger på overarbejde: 1850 patienter om dagen

Flere hundrede læger står klar, hvis Roskilde Festivals gæster får en tår over tørsten

Roskilde Festival er før blevet kaldt Danmarks fjerde største by. 'Byen' er da også indrettet med hospitaler. Foto: Stine Tidsvilde
Roskilde Festival er før blevet kaldt Danmarks fjerde største by. 'Byen' er da også indrettet med hospitaler. Foto: Stine Tidsvilde

220 frivillige læger og sygeplejersker har travlt, når Roskilde Festivals 85.000 daglige gæster tørner sammen i et stort alkoholorgie på Dyrskuepladsen.

I en uge er læge-personellet tilgængelige døgnet rundt for at tilse alt fra vabler til brækkede knogler. Sidste år behandlede 'samaritterne' 13.000 gæster. Det er omkring 1850 patienter om dagen.

Se også: Roskilde flyder med stoffer: Sætter ny rekord

Helene Byrne, der er teamleder for det medicinske beredskab, regner med, at bliver nogenlunde det samme antal i år.

Sender folk på hospital
Hun fortæller, at mange gæster, der ryger en tur for samaritterne, er der, fordi de har fået alt for meget at drikke.

- De fleste af den slags tilfælde er glade folk, der dog ikke rigtigt kan stå på benene. Nogle er måske fundet et sted og bliver bragt til os, hvor de bliver observeret. Hvis nogen kræver længere tids observation, sender vi dem til hospitalet, siger hun.

 - Det svinger i antallet af den slags patienter, der har fået for meget at drikke. I starten er der ofte et stort flow, og så kommer falder antallet som regel, når festivalpladsen åbner.

Forskellige henvendelser
Helene Byrne har været en del af lægeholdet, der udelukkende består af frivillige, på Roskilde Festival i flere år.

Hun slår fast, at det dog langt fra kun er fulde patienter.

- De 13.000 henvendelser dækker vabler, plaster, forstuvninger observationer og så videre.

Se også: Håbløst: Roskildes topnavn saboteret

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!