DR: Dansende reklame i MGP er ikke reklame

Dansere er ikke markedsføring, lyder det fra DRs underholdningschef

Det var ikke til at tage fejl af, hvilket tøjmærke danserne havde på. (Foto: Mogens Flindt)
Det var ikke til at tage fejl af, hvilket tøjmærke danserne havde på. (Foto: Mogens Flindt)

Danmarks Radio havde hyret en flok hamrende dygtige dansere til at sætte gang i dansk Melodi Grand Prix.

De vred sig i et hæsblæsende tempo, mens de ti finalister blev præsenteret. Alligevel krævede det ikke det skarpeste øje at se, at danserne under den festlige åbning af showet var iført tøj af et særdeles kendt sportsmærke. Og den slags (skjult) reklame plejer ikke at falde i god jord hos DR.

Men lige netop her ser underholdningschef Jan Lagermand Lundme intet problem i, at der foran langt over en million seere stod Adidas på røven af danserne:

- Mærketøj er simpelt hen en del af den tid, vi lever i. Det er sindssygt svært at finde tøj og sko uden et mærke på, for det er nu engang den måde, vi går klædt på.

Event & Kultur - 8. feb. 2015 - kl. 17:09 Mylle: Underligt seernes favorit ikke vandt

Det er ellers ikke mere end et par uger siden, at 'X Factor'-dommer Remees hat med bogstaverne 'JA' blev fundet for reklamerende til sendefladen. Årsagen var, at bogstaverne dækker over duoen Josh & Alexander, som musikmageren arbejder sammen med. Og derfor kan kaskettens tekst kaldes reklame.

- Vi skelner mellem værter og dommer og så nogle dansere, der tager noget tøj på for at lave et kunstnerisk udtryk på scenen, forklarer Jan Lagermand Lundme.

Chief One var så utilfreds med prøverne, at han overvejede at blive væk fra showet. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 7. feb. 2015 - kl. 22:49 Chief 1: Jeg kan ikke mærke sejren

Den skelnen blev i forbindelse med weekendens Grand Prix sat noget på spidsen. Vindergruppen Anti Social Media fik af Danmarks Radio forbud mod at have deres bands logo på stortrommen under deres optræden.

- Sådan et logo kan tolkes som skjult reklame, og det er ulovligt, siger Jan Lagermand Lundme.

- Men det kan vel også tolkes som et kunstnerisk udtryk?

- Det afgørende er, at det også kan ses som skjult reklame. En danser kan ikke tolkes som markedsføring. Og så er en tromme med et logo på jo ikke en måde, vi normalt omgås hinanden på, siger underholdningschefen.

Tina fra duoen Tina og René. (Foto: Mogens Flindt). Event & Kultur - 8. feb. 2015 - kl. 08:15 Nattefest: Grand Prix-stjernerne slog sig løs

Anti Social Media måtte ikke have bandets logo og navn på stortrommen under dansk Melodi Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt)
Anti Social Media måtte ikke have bandets logo og navn på stortrommen under dansk Melodi Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt)

Det blev Remee og Chief 1, der er mændene bag boybandet Anti Social Media, noget overraskede over, da de for to uger siden fik at vide, at trommen ikke måtte bære bandets logo.

- Jeg synes, at det er noget rod. Der er jo mærker og logoer alle vegne. Det bliver ret akavet, hvis man ikke må vise virkeligheden på tv, siger han.

- Og jeg kunne jo se logoer eller mærker flere andre steder i showet - blandt andet i åbningsnummeret, siger Chief 1.

Anne Gadegaard er skuffet over, at hun ikke vandt i aftenens Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt). Event & Kultur - 7. feb. 2015 - kl. 23:24 Gadegaard: Juryen stinker ad helvede til

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere