Drøje hug til stjernemusical: - Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har kedet mig så meget

Oliver Bjerrehuus debuterer som skuespiller i 'Kærlighed ved første hik' – det havde han ikke behøvet

Se traileren til den efterhånden legendariske Kærlighed ved første hik 1. (Video: Trailer)

Tivolis Koncertsal: 'Kærlighed ved første hik'
Af Søren Frellesen og Peter Langdal Instruktion: Peter Langdal / Koreografi: Peter Friis / Scenografi og kostumer: Rikke Juellund / Kapelmester: Joakim Pedersen Medvirkende: Sofie Lassen-Kahlke, Robert Hansen, Joachim Knop, Anna Clara Sachs Leschly, Nicolai Jensen, Oliver Bjerrehuus m.fl.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Først kom Dennis Jürgensens glimrende bog 'Kærlighed ved første hik'. Adskillige år efter kom den velfungerende film af samme navn. Og nu har vi så også musicalen.

Den sidste var egentlig ikke strengt nødvendig. Der er mange fine kræfter involveret, men resultatet er i Tivolis Koncertsal en bunke rod. Et tomt rabalder uden mening eller mål.

Forholdet mellem Anja (Sofie Lassen-Kahlke) og Victor (Robert Hansen) er i krise, og det søger Topper (Oliver Bjerrehuus) at udnytte. Mon han får held med det? Foto: Miklos Szabo
Forholdet mellem Anja (Sofie Lassen-Kahlke) og Victor (Robert Hansen) er i krise, og det søger Topper (Oliver Bjerrehuus) at udnytte. Mon han får held med det? Foto: Miklos Szabo
 

Filmens hovedpersoner, Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen, spiller igen de bærende roller, og de gør det begge aldeles glimrende. Robert Hansen blev sidste år ramt af en hjerneblødning og et par år før det en blodprop, men han er helt åbenbart og lykkeligvis kommet godt over begge dele.

Der er flotte indslag i ’kærlighed ved første hik’, men de får ikke handlingen til at flyde. Foto: Miklos Szabo
Der er flotte indslag i ’kærlighed ved første hik’, men de får ikke handlingen til at flyde. Foto: Miklos Szabo
 

Flashback
Kendere vil vide, at ’Kærlighed ved første hik’ handler om gymnasieeleverne Anja og Victor, der forelsker sig i hinanden og efter en del underholdende genvordigheder får hinanden til sidst. En ikke decideret overraskende udvikling, men sjovt fortalt.

Nu kan man sige meget godt om Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen – jeg har sådan set lige gjort det – men de vil i dag have vanskeligt ved at illudere gymnasieelever.

Den sag har manuskriptforfatterne kringlet ved at lade Anja og Victor leve i nutiden, være omkring de 40 og ramt af en ægteskabelig krise i et omfang, så Anja er flyttet hjem til sin far.

Den trælse historie fortælles, mens vi i flashback ser store dele af filmens handling loyalt genopført på scenen. Det er stadig sjovt og underholdende, men nutidsscenerne er ekstremt søvndyssende med klumpede replikker og en ligegyldig handling.

Især første akt er aflang. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har kedet mig så meget til en musical. Anden akt løfter sig, men en fest bliver det aldrig.

Oliver Bjerrehuus
De unge udgaver af Anja og Victor spilles fint af Anna Clara Sachs Leschly og Nicolai Jensen. Ikke mindst sidstnævnte brillerer ved at ligne filmens Victor op af dage og samtidig synge helt fortryllende.

Joachim Knop, som spillede skurken Peter i filmen, fortsætter flot rollen i nutiden, men Peter er i mellemtiden og helt uforklarligt blevet sympatisk.

Og så er der Oliver Bjerrehuus, som spiller en popsmart fyr, der bejler til nutidens Anja.

– Men kan Oliver Bjerrehuus spille skuespil? hører jeg en vågen læser spørge.

Svaret er, at det ved jeg ikke. Han gør det i hvert fald ikke i ’Kærlighed ved første hik’. Danse kan han i øvrigt heller ikke. Han bevæger sig på scenen så stiv som en plade kogechokolade.

På et tidspunkt smider han tøjet, så han står kun iført underbukser. Jeg fornemmede, at det vakte glæde hos i hvert fald en del af publikum.

Kardemommeby
Musikdelen er stærk, der synges flot igennem, og der er mange fine dansenumre, hvor hele ensemblet gør det fejende flot.

Den slags er jo et centralt krav til en musical, og det krav opfylder forestillingen, men de mange dygtige medvirkende er mestendels ladt i stikken af et umuligt manuskript.

Der bliver løbet og peget i et væk, så tanken ledes hen på ’Folk og røvere i Kardemommeby’. Bare uden hatte, som smides op i luften.

Mange gode kræfter kæmper i forestillingen, men hvis målet er at fortælle en historie, der berører tilskuerne, så kæmper de forgæves.

78 kommentarer
Vis kommentarer