Efter Eurovision-bommert: Nordiske lande bytter plads

En menneskelig fejl i forbindelse med stemmeoptællingen ved Melodi Grand Prix er blevet opdaget og rettet. Se den rigtige stilling i artiklen

Sådan her så det ud, da Holland vandt konkurrencen. Video via Reuters.

Resultatet af lørdagens Melodi Grand Prix er blevet korrigeret efter, at der er blevet fundet en fejl i stemmetallene.

Det oplyser EBU, den europæiske sammenslutning af public service tv- og radiostationer, i en pressemeddelelse.

'EBU kan bekræfte, at vi efter en standard gennemgangs-procedure har opdaget, at det sammenlagte resultat er fejlagtigt. Årsagen skyldes en menneskelig fejl', skriver de i pressemeddelelsen.

Heri kan man læse, at den hviderussiske jury blev udelukket fra at afgive deres stemmer i finalen, fordi de afslørede stemmerne fra semifinalerne før den store finale. Alligevel fremgår Hvideruslands stemmer i en oversigt, som senere er blevet udgivet af Eurovision.

For at rette op på fejlen fandt EBU og Digame, der hjælper med at håndtere stemmer, en anden måde at regne det sammenlagte resultat ud på. Det er senere blevet godkendt af revisions- og konsulenthuset Ernst & Young, der overvåger stemmeafgivingen.

EBU oplyser, at fejlen ikke havde den store påvirkning på stemmerne fra de 41 deltagende lande, og at vinderen samt top fire er uændret efter rettelsen.

Rettelsen er dog ikke gået helt ubemærket hen i Norge, hvor man kan konstatere, at deres bidrag Keiino er faldet fra en femteplads til en sjetteplads og nu er overgået af Sverige. Norge mistede syv point, mens Sverige fik to.

Danmark beholder sin 12. plads i konkurrencen, der nu ser således ud:

Holland (498 points)

Italien (472 points)

Rusland (370 points)

Schweiz (364 points)

Sverige (334 points)

Norge (331 points)

Nord Makedonien (305 points)

Azerbaijan (302 points)

Australien (284 points)

Island (232 points)

Tjekkiet (157 points)

Danmark (120 points)

Cypern (109 points)

Malta (107 points)

Slovenien (105 points)

Frankrig (105 points)

Albanien (90 points)

Serbien (89 points)

San Marino (77 points)

Estland (76 points)

Grækenland (74 points)

Spanien (54 points)

Israel (35 points)

Hviderusland (31 points)

Tyskland (24 points)

Storbritannien (11 points)

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere