Efter jury-fiasko: DR ændrer Grand Prix-regler

Seerne genvinder i aften magten over slager-konkurrencen

Anne Gadegaard var seernes darling sidste år, men hun vandt som bekendt ikke. (Foto: Mogens Flindt)
Anne Gadegaard var seernes darling sidste år, men hun vandt som bekendt ikke. (Foto: Mogens Flindt)

Det var yderst dramatisk, da dansk Melodi Grand Prix sidst år skulle afgøres. Juryens valg af vinder var så ensidig og overlegen, at seernes stemmer ikke fik nogen betydning. Tv-seerne hjemme i stuerne valgte Anne Gadegaard og hendes 'Suitcase', mens fagjuryen pegede på Anti Social Media, der fik sejren og turen til Eurovsion Song Contest i Wien.

Gadegaard var rasende.

- Jeg er skuffet over, det ikke var mig, der vandt. Især når man ved, at publikum gerne ville have, at jeg skulle vinde. Lige nu synes jeg, at den jury stinker ad helvede til, sagde hun dengang til Ekstra Bladet.

Hvis spiludbyderne får ret, så får Kristel Lisberg (tv.), Veronica Jensen (nr to fra højre) og Sophia Nohr (yderst th.) ikke et ben til jorden i konkurrencen, som suverænt bliver vundet af Simone Egeriis nr. to fra venstre) (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 13. feb. 2016 - kl. 12:11 Tredje gang bliver lykkens gang: Hun vinder i aften

Sådan en dum situation kommer Danmarks Radio med garanti ikke til at stå i igen, når Grand Prix'et skal finde en vinder i aften. Formen på afstemningen er blevet ændret, så det bliver seerne, der træffer den endelige beslutning om, hvem Danmark sender til Eurvosion i Stockholm.

Fagjuryen holder fyraften
Allerede fra showets start kan seerne via sms eller en helt ny og gratis Grand Prix-app stemme. De stemmer bliver så lagt sammen med fagjuryens bud på en god sang. Seerne og juryen sidder hver med 50 procent af stemmerne og vil i fællesskab afgøre, hvilke tre sange, der skal i en såkaldt superfinale.

I superfinalen skal solisterne bag de mest populære bidrag i arbejdstøjet og synge deres sang endnu en gang. Fagjuryen holder derimod fyraften og det er alene op til seeren at afgøre, hvilken af de tre sange, der skal vinde.

Fagjuryen består i år af radiovært Dennis Johannesson, sangskriver John Gordon - manden bag Eurovision-vinderen 'Satellite', som tyske Lena vandt med i 2010, koreograf Vicky Leander, Grand Prix-vinder Christina Chanée og medlem af Grand Prix-fanklubben Mette Thorning Svendsen.

Tidligere på ugen blev formand for Grand Prix-fanklukbben Johann Sørensen fyret som jurymedlem, fordi han efter DRs opfattelse havde utalt sig for positivt om Simones sang i gratisavisen Metroxpress.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere