Efter oralsex-skandale: Nu taler Susan K ud

Realitystjernen Susan K blev fyret fra bodegaen Kurts Mor, efter et par havde oralsex midt på baren under hendes vagt. Nu taler hun ud om sagen ADVARSEL! Videoen kan virke stødende

Siden Susan K tilbage i december blev fyret fra den aarhusianske bodega Kurts Mor, fordi et overordentligt kærligt par havde oralsex på et bord, mens hun havde vagt, har der været larmende tavshed fra den blonde reality-babe.

Fredag aften mødte Ekstra Bladet Susan K på den røde løber til Reality Awards 2018, og her fortalte realitystjernen for første gang om oralsex-sagen, der kostede hende jobbet som bartender og for en stund fik hende på hele Danmarks læber.

På den røde løber lagde Susan K da heller ikke skjul på, at den seneste måned har været en hård tid for hende, og at fyringen har gjort et stort indtryk på hende.

- Det har været dejligt at få sagen lidt på afstand den seneste tid, for det er en meget ubehagelig situation, jeg har været i, og jeg synes ikke, at den er retfærdig, men jeg har fået støtte fra mange kanter, så det er dejligt, sagde realitystjernen.

Går begge veje
I en video af episoden på bodegaen, som Ekstra Bladet tidligere har bragt, og som du kan se herover, fremgår det, at Susan K til parret sagde: 'Jeg tænker måske lige, toilettet er passende'.

Betty Jensen, der ejer Kurts Mor, har ikke ønsket at kommentere sagen overfor Ekstra Bladet, men har tidligere fortalt til BT, at hun er vred over, at Susan K ikke greb ind og i stedet tog billeder af parret.

 - Hun skraldgrinede og sagde, 'Betty Betty, der er nogle, der dyrker sex på et bord. Hvad skal jeg gøre? Så blev jeg gal og sagde, 'Susan! Få dem stoppet og smid dem ud'.

Set i bakspejlet synes Susan K da også, at hun med fordel kunne have reageret anderledes for at stoppe seancen, men hun afviser, at hun har taget billeder eller grint af parret.

- Om fyringen er berettiget eller ej, det er der ingen, der ved. Det er en speciel situation at stå i som bartender, men dét, der skete den aften, er sket mange gange på Kurts Mor, sagde Susan K til Ekstra Bladet og fortsatte:

- Man kan sige, at jeg nok skulle have reageret lidt hurtigere. Det kunne jeg også godt have gjort, men det er vi ikke vant til at få fortalt, så ja - den går nok begge veje.

Danske kendte - 21. dec. 2017 - kl. 20:18 Sexshow på værtshus: Nu fortæller bodegaejer hvorfor Susan K. er fyret

Susan Ks veninde Tina Vildbrandt støtter hende 100 procent. Hun har fået tatoveret et stort kryds over 'Kurts mor' som hun ellers har stående på balden. Foto: Mogens Flindt
Susan Ks veninde Tina Vildbrandt støtter hende 100 procent. Hun har fået tatoveret et stort kryds over 'Kurts mor' som hun ellers har stående på balden. Foto: Mogens Flindt

Ikke meget til overs
Susan K lagde dog over for Ekstra Bladet ikke skjul på, at hun i dag ikke har meget til overs for Betty Jensen, der ejer Kurts Mor. Især den måde, Betty Jensen valgte at fyre Susan K på, har sat realitystjernens sind i kog.

- Jeg synes ikke, at det er værd at synke ned på det niveau, som hun har gjort og svine hinanden til. Samarbejdet blev afsluttet på en god måde, indtil hun hængte mig ud på nettet, og så må hun selv tage de konsekvenser, som det nu får for hende.

Så du har ikke lyst til at svare igen på de ting, hun har anklaget dig for?

- Nej. Jeg synes bare ikke, at der er grund til at gå ud og være ligeså dum, for vi har også haft et godt samarbejde, og Kurts Mor er et dejligt sted. Det er måske bare hendes lederevner, der ikke lige helt rækker, lød det fra Susan K.

Susan K har mistet sit job på grund af et temmelig frækt par. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 21. dec. 2017 - kl. 18:49 Efter oralsex-skandale: Nu hyrer Susan K stjerneadvokat

Susan K blev fyret fra bodegaen 'Kurts mor' efter et par dyrkede oralsex under hendes vagt. Foto: Ernst Van Norde
Susan K blev fyret fra bodegaen 'Kurts mor' efter et par dyrkede oralsex under hendes vagt. Foto: Ernst Van Norde

Fagforening på sagen
Susan K har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at hun har hyret stjerneadvokaten Michael Juul Eriksen i forbindelse med fyringen, og at sagen er meldt til hendes fagforening. Susan K mener nemlig, at der er tale om en uretmæssig fyring.

Ifølge realitystjernen er fagforeningen stadig i fuld gang med at undersøge omstændighederne omkring fyringen, og før de er kommet med en konklusion, vil Susan K og hendes advokat ikke gøre mere.

- Jeg ved ikke, hvad der sker i sagen nu. Lige nu ligger den hos min fagforening, og om der skal ske noget eller ikke, finder de ud af, og det tager jeg helt roligt. Vi må se, hvad der sker, sagde Susan K.

Susan K har været bartender i mange år. Det er slut nu. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 22. dec. 2017 - kl. 09:47 Thomas så slikke-seancen: Det skete der inden oralsex på bordet

Susan K løb med juryens ærespris til showet. Foto: Mogens Flindt
Susan K løb med juryens ærespris til showet. Foto: Mogens Flindt

Realitydeltager Susan K er blevet fyret på grund af et par, der har dyrket oralsex. Foto: Stine Tidsvilde Danske kendte - 21. dec. 2017 - kl. 12:17 Forsøgte at stoppe bodega-oralsex: Her er den vilde video

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen