Eftertragtede Rasmussen savner sine piger

- Jeg glæder mig til at se børnene, for pokker da, siger sangeren, der suger det sidste ud af sit Eurovision-eventyr

Rasmussen er finaleklar! Video: Mogens Flindt.

Rødt skæg og langt vildt hår. Det en yderst populær kombination i Lissabon i disse dage.

Det mest eftertragtede hår og skæg i byen sidder på danske Jonas Flodager Rasmussen, der ikke kan få i fred. Alle vil havde taget et billede med den danske viking, der tålmodigt stiller smilende op gang efter gang.

Rasmussen stiller op igen og igen og igen og igen.....Foto: Mogens Flindt
Rasmussen stiller op igen og igen og igen og igen.....Foto: Mogens Flindt

Han når dårlige nok at stå stille til først knips, før der er samlet en hel folk omkring ham, som også vil foreviges med Grand Prix-sangeren, der må eje en engels tålmodighed.

- Ja, jeg bliver hevet lidt i. Men det er fint. Det er jo slut i morgen, siger den jordbundne jyde og fortsætter

- Man skal da være sindssygt beæret over, at så mange gerne vil en.

- Du har været i det her i snart to uger, du må være ved at være mør efterhånden?

- Ja, helt sikkert, men jeg synes, at det gav sådan et boost, da vi gik videre torsdag. Vi nåede vores mål. Nu er det lidt mere frit, synes jeg. Vi går selvfølgelig efter en god placering i finalen, det er klart, men vi kan slappe lidt mere af nu, siger Rasmussen, der dog godt kan mærke, at han er ved at være godt brugt.

- Jeg er lidt smadret, erkender Rasmussen, der dog lover at have gemt rigeligt med power til i morgen aften.

- Der skal den have den sidste energiudladning og en på lampen, og så må vi se, hvad der sker, siger han til Ekstra Bladet.

Rasmussen er tydeligvis glad for rock. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 11. maj. 2018 - kl. 00:42 Vilde vikinger amok over modstander

Jonas Flodager Rasmussen har ydmygt nydt al opmærksomheden i Lissabon, men han ser også frem til at komme hjem. Der venter nemlig hans to døtre, Aia og Selma.

- Jeg glæder mig til at se børnene, for pokker da! Jeg har min kone hernede og noget andet nær familie. Men nøj, jeg savner mine børn, siger Rasmussen, der her facetimet med dem flere gange

Rasmussen er et rigtigt familiemenneske. Foto: Mogens Flindt
Rasmussen er et rigtigt familiemenneske. Foto: Mogens Flindt

Hans kone, Mia, kom torsdag for at se semifinalen, og hun er blevet for at få finalen med.

- Det er dejligt at min kone er her. At få den støtte og have en del af hjemmet hernede, siger han.

- Du har haft et hårdt program. Har du nået at købe gaver til dine piger?

- Nej, det har min kone gjort, så det siger hun, at jeg ikke skal. De sidste par gange, jeg har været væk, har jeg måske også haft en tendens til at købe lidt for store gaver med hjem til dem, fordi jeg har savnet dem. Nu ser vi. Jeg skal nok finde noget til dem, siger han.

Event & Kultur - 11. maj. 2018 - kl. 00:08 DR-chef lægger dæmper på: Der er ikke tid til at feste nu

Rasmussens sidste energiudladning i årets Eurovision Song Contest kan ses på DR1 lørdag aften klokken 21.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen