Eks-statsministerens opsang: Helle er træt af hverdags-sexismen

Helle Thorning-Schmidt mener, #metoo-bølgen handler mere om magt end sex og opfordrer flere mænd til at turde være åbne om chikane 

Helle Thorning-Schmidt var hovedtaler ved Ekstra Bladets og Meta Films debat-arrrangement her til aften i København. Danmarks tidligere statsminister slog et slag for, at mænd uden repressalier skal turde stille sig frem og fortælle om ikke-strafbare erfaringer med sexchikane. Foto: Tariq Mikkel Khan
Helle Thorning-Schmidt var hovedtaler ved Ekstra Bladets og Meta Films debat-arrrangement her til aften i København. Danmarks tidligere statsminister slog et slag for, at mænd uden repressalier skal turde stille sig frem og fortælle om ikke-strafbare erfaringer med sexchikane. Foto: Tariq Mikkel Khan

Helle Thorning-Schmidt var egentlig ikke i Københavns indre by for at tale om liderlige mandlige krænkere og sexchikane.

Danmarks forrige statsminister stillede snarere op foran 700 mænd og især kvinder i Imperial-biografen her til aften for at skubbe #metoo-bevægelsen i en endnu mere offensiv retning i det land, hun engang regerede.

-  Vi er rigtig mange, der i lang tid har været trætte af hverdags-sexismen. Nærmest hver eneste kvinde - det gælder også mig selv - har på et tidspunkt følt sig krænket i nattelivet, på arbejdspladsen eller i den kollektive trafik, sagde den ranke kvinde, der nu arbejder i London som direktør for International Save The Children.

Helle Thorning-Scmidt hygger sig i Imperials foyer sammen med twerk-dronningen Louise Kjølsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Helle Thorning-Scmidt hygger sig i Imperials foyer sammen med twerk-dronningen Louise Kjølsen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Helle Thorning-Schmidts trumfkort var, at debatten efter hendes mening 'handler mere om magt end sex'.

Kedsommelighed nej tak
- Vi skal tage en omgang med at tale om, hvordan vi omgåes hinanden på en god måde. Det skal ikke være kedeligt og politisk korrekt. Det er, tror jeg, ikke nødvendigt. Det har ALDRIG været god stil at gøre sig morsom på andres bekostning, fastslog Helle Thorning.

Det budskab trængte ubesværet igennem til skuespillere som Thure Lindhardt, Vicki Berlin, Charlotte Munck, de to toppolitikere R-formand Morten Østergaard og undervisningsminister Merete Riisager og alle de andre, der var mødt op til Ekstra Bladets og Meta Films store debat-arrangement i festtøj.

Se eller gense hele arrangementet i bunden af artiklen.

Debat-arrangementets to værter og ordstyrere: Jurist, blogger på Ekstra Bladet og programvært på Radio 24/7 Nima Zamani og Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Debat-arrangementets to værter og ordstyrere: Jurist, blogger på Ekstra Bladet og programvært på Radio 24/7 Nima Zamani og Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro. Foto: Tariq Mikkel Khan.

De var i byen for tage ved lære af andres erfaringer efter #metoo-bevægelsens sejrsgang over hele verden og for at diskutere, hvordan opgøret med magtfulde mænds sex-krænkelser kommer videre nu.

Thorning: Fanme på tide
Den pensionerede S-formand glædede sig især over, at #metoo-bølgen har hjulpet kvinder med at erobre retten til at blive hørt, hvis de føler sig udsat for krænkelser og sexchikane.

- Kvinder verden over har tænkt, at det var fandeme på tide, fastslog Helle Thorning-Schmidt, som blev bakket fuldtonet op af Ekstra Bladets chefredaktør og arrangementets ene vært, Karen Bro.

Dansk toppolitik anno 2018 var også repræsenteret ved deabt-arrangementet om krænkelser og sexchikane. Her lytter undervisningsminister Merete Riisager til en af talerne. Foto: Tariq  Mikkel Khan.
Dansk toppolitik anno 2018 var også repræsenteret ved deabt-arrangementet om krænkelser og sexchikane. Her lytter undervisningsminister Merete Riisager til en af talerne. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

Hun opfordrede til at rejse 'en ny bølge' - en #wedo-bevægelse - som går mere op i forsoning og samtale i hverdagen mellem kønnene.

Efter Thorning-Schmidts mening kan det lykkes at undgå heksejagter, hvis mænd får lov at åbne op for ikke-strafbare erfaringer med sexchikane uden repressalier. Det kræver også et opgør med den kultur, hvor mandlige direktører selv sætter reglerne. Også de uskrevne.

Humor var der også
Debatten blev krydret med taler af skuespillerne Thure Lindhardt og Sarah Borberg, direktør Meta Foldage og filmklip, hvor skuespillere indtalte virkelige danskeres - især kvinders - oplevelser med grov chikane. De indgår i Meta Films undervisningsmateriale, som kan lære nye generationer at flirte med respekt og finesse.

Skuespillerne Sarah Boberg og Thure Lindhardt for fuld udblæsning. De to skuespillere satte ord på, hvordan #metoo-bølgen har påvirket deres arbejde. Foto: Tariq Mikkel Khan
Skuespillerne Sarah Boberg og Thure Lindhardt for fuld udblæsning. De to skuespillere satte ord på, hvordan #metoo-bølgen har påvirket deres arbejde. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Plads til humor var der også. På et tidspunkt bredte et lettet, rullende grin sig helt op til sidste stolerække. Den lille forløsning kom, da en mandlig tekniker med lutter gode bagtanker røg på knæ på scenen foran Frederikke fra 9. klasse. Han skulle lige fikse den modige piges knaphuls-mikrofon.

Sekunder senere kunne alle høre Frederikkes bud på, hvad der skal til for at afmontere misforståelser og chikane: Respekt og samtale.

Helle Thorning-Schmidt kunne ikke have sagt det bedre.

***

Stjerner elsker #metoo: Dumme kommentarer er væk

Skuespiller Marie Askehave. Foto: Tariq  Mikkel Khan
Skuespiller Marie Askehave. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Marie Askehave, skuespiller, især kendt fra tv-serien 'Forbrydelsen':

Er danske mænd blevet bedre til at acceptere et 'her til - og ikke længere'?

- Det ved jeg ikke. Men der er et helt andet fokus på de signaler, vi sender som skuespillere, hvis vi f. eks. har scener med nøgenhed og sex. De dumme kommentarer er stoppet. Folk er meget mere opmærksomme. Det er min oplevelse.

Har du selv været ude for krænkelser i dit arbejdsliv?

- Det har jeg ikke behov for at udpensle her. Men grænsen mellem flirt og krænkelser er virkelig svær at definere.

Hvordan kommer #metoo-bevægelsen videre?

- Jeg er selv spejderleder for små drenge og piger, og der føler jeg et ansvar for, hvilke valg jeg træffer. Det er så vigtigt i forhold til, at de ikke udvikler sig til 'et køn', men til voksne kvinder og mænd.

***

Skuespiller Ann Eleonora Jørgensen. Foto: Jens Dresling
Skuespiller Ann Eleonora Jørgensen. Foto: Jens Dresling
 

Ann Eleonora Jørgensen, skuespiller, især kendt fra filmen 'Italiensk for begyndere' samt tv-serierne Taxa og Herrens Veje:

Oplever du, at mænd i dine omgivelser har taget #metoo-bølgen til sig?

- Det håber jeg virkelig. Jo, de tænker sig nok mere om, når krænkere nu får en lyskegle rettet imod sig. Det er mere måden, vi taler til kvinder og skriver manuskripter til kvinder. Det har ændret sig, og det er stort. Meget stort. På den måde er der et før og et efter #metoo-bevægelsen.

Har du selv været udsat for sexistisk chikane?

- Det vil jeg ikke ind på. Slet ikke. Men jeg har også for flere år siden haft min gang hos filmselskabet Zentropa, og det har undret mig, at der først kommer fokus på krænkelser nu. Jeg oplevede også den stemning, der var derude.

***

Louise 'Twerk Queen' Kjølsen. Foto: Tariq  Mikkel Khan
Louise 'Twerk Queen' Kjølsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Louise Kjølsen, forfatter, feminist og 'Twerk Queen':

Har #metoo-bølgen gjort livet lettere for dig?

- Ja. På Roskilde-festivalen var der ikke nogen, der tog mig på numsen. Det har der været alle andre år, så der var i hvert fald en tydelig forandring. De unge er langt mere bevidst om, hvordan de opfører sig. Det er måske mere ældre mænd, der trænger til genopdragelse. Mange spørger: Hvordan skal jeg så flirte? Men hallo - det burde de vide i forvejen. Overgreb og flirt kan aldrig komme til at overlappe.

Hvordan kommer opgøret mod mænds overgreb videre?

- Vi skal opdrage unge mænd til, at et nej ikke bliver et ja, bare de presser endnu hårdere. Vi skal ændre det ærgerlige mande-ideal, hvor mænd skal være jægere. Problemet er, at jeg oplever en del modstand fra mænd.

Har du selv været udsat for seksuel chikane?

- Masser af gange. Hele tiden. Jeg er blevet kaldt luder på nettet, og jeg har modtaget billeder med 'dick-pics'. Jeg er blevet taget på røven på en klub og er blevet kysset af min chef på en scene. Jeg har jo også , da #metoo kom frem fortalt, hvordan jeg blev voldtaget. Jeg har været alle nuancerne igennem.

***

Skuespiller Charlotte Munck (til højre) i selskab med kollegaen Marina Bouras. Foto: Tariq Mikkel Khan
Skuespiller Charlotte Munck (til højre) i selskab med kollegaen Marina Bouras. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Charlotte Munck, skuespiller, især kendt for tv-rollen som Anna Pihl og fra filmene 'En kort, en lang' og 'Kongekabale':

Hvad har #metoo-bevægelsen betydet for dig?

- Det gode er, at #metoo-bølgen har startet en fælles snak, som vi før kun tog med vores nærmeste. Det er de små usynlige ting i sproget og i vores opførsel, som man tænker mere over nu. Det er det, vi siger til hinanden i hverdagen og magtstrukturerne, vi skal gå mere op i. Det skal vi tale meget mere om. Ikke mindst i vores verden som skuespillere.

Har din grænse mellem flirt og krænkelse ændret sig?

- Nej. Jeg har altid været ret hård.

Se også: Eks-statsministerens opsang: Helle er træt af hverdags-sexismen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen