Eurovision-chok: Dansk stjerne står bag Bulgariens sang

Den danske sanger og sangskriver Alex Vargas står bag det bulgarske bidrag 'Beautiful Mess'

Alex Vargas har skrevet Bulgariens Eurovision-bidrag sammen med et producerteam. Foto: All Over
Alex Vargas har skrevet Bulgariens Eurovision-bidrag sammen med et producerteam. Foto: All Over

Den kendte danske sanger og sangskriver Alex Vargas er en af folkene bag sangen 'Beautiful Mess', som er Bulgariens bidrag til årets Eurovision-konkurrence, og som bliver sunget af den bare 17-årige Kristian Kostov.

Det skriver dr.dk.

Sidste år vandt Alex Vargas en Danish Music Award for 'Årets solist' for blandt andet sangen 'Solid Ground'. I år udgav den 29-årige dansker albummet 'Closure'.

29-årige Alex Vargas slog for alvor igennem sidste år. Nu springer han ud som Eurovision-sangskriver. Foto: Copenhagen
29-årige Alex Vargas slog for alvor igennem sidste år. Nu springer han ud som Eurovision-sangskriver. Foto: Copenhagen
 

Vargas har ifølge DR skrevet sangen i samarbejde med det producerteam, der også har været med til at skrive hans egen sang 'Higher Love'.

- Det er en stor ære for vores sangskriverhold at have sådan en fantastisk og talentfuld artist og sangskriver med ombord. Vores hold har arbejdet og arbejder stadig på projekter med Alex Vargas, udtaler de tre producere Borislav 'Bobbi' Milanov, Joacim Persson og Sebastian Arman i en fælles besked til dr.dk.

De tre producere må siges at have helt styr på den særlige Eurovision-stil. De står nemlig også bag både det serbiske og makedonske bidrag til årets internationale Melodi Grand Prix, der bliver afholdt i Kiev, Ukraine.

Vargas på scenen under NorthSide 2016. Foto: Per Lange/POLFOTO
Vargas på scenen under NorthSide 2016. Foto: Per Lange/POLFOTO
 

Den flotte sanger har et favoritnummer, når det angår lagenaktiviteter. (Foto: All Over Press) DK MusikNYT - 26. maj. 2016 - kl. 20:14 Alex Vargas: Vil helst knalde til Prince

Det er langt fra første gang, Alex Vargas  arbejder bag scenen i stedet for at optræde på den. Sidste år var han med til at coache deltagerne i 'X Factor' og var med på scenen under finalen.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere