Eurovision-eventyret slutter i aften

Det bliver ikke nemt for Lighthouse X at komme videre fra semifinalen ved Eurovision Song Contest

De danske drenge møder fans i Stockholm, da de ankom i starten af ugen. (Video: Mogens Flindt)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Sidste år var det noget af en fiasko, da semifinalen ved Eurovision Song Contest blev endestationen for Grand Prix-bandet Anti Social Media. Og en ny dansk nedtur i verdens største sangkonkurrencen lurer lige om hjørnet.

Anti Social Media. (Foto: Mogens Flindt). Event & Kultur - 19. maj. 2015 - kl. 22:59 Nedtur: Danmark ude inden Eurovision-finalen

De danske odds-sættere er rørende enige om, at Lighthouse X ikke går videre efter semifinalen i Globen i Stockholm i aften.

- Danmark får meget svært ved at komme i finalen vurderer Danske Spil. Vores bidrag ved Eurovisionen skiller sig desværre ikke nok ud i feltet af pop-sange, oveni det er der heller ikke super positive meldinger fra prøverne i Stockholm, siger odds-ansvarlig Peter Emmike Rasmussen til Ekstra Bladet.

- For at gøre sig godt ved Eurovisionen gælder det om at skille sig ud i forhold til konkurrenterne samt have en sang der fænger hele Europa, det vurderer vi kan blive svært. Vi håber på Danmark i aften, men bliver ikke overrasket hvis vi igen i år ikke er med i finalen, siger han.

Event & Kultur - 10. maj. 2016 - kl. 23:07 Lighthouse klar til finalen

Stort set samme toner er der fra NordicBet.

- Når det danske bidrag sammenlignes med de mange andre sange, er det desværre ikke en sang, der skiller sig ud fra mængden, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen i en pressemeddelelse.

- Samtidig er der den krølle på halen, at vi i semifinalen er oppe imod en del østeuropæiske lande, som gerne tager sig godt af deres nabolande i pointuddelingen. Vi tror derfor, at lørdagens popfest bliver uden dansk islæt, siger odds-sætteren.

Efter dages tilløb i Stockholm gælder det endelig i aften for Lighthouse X. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 11. maj. 2016 - kl. 07:41 Fanklub-formand: - Det bliver en gyser

Også hos BetSafe er odds-sætter Thomas Holm overbevist om, at Danmarks Eurovision-eventyr slutter i aften.

- Til at starte med, troede vi faktisk, at de ville klare den. Men efter Lighthouse X er kommet til Stockholm er stemningen vendt. Tiltroen til dem er simpelthen faldet og flest spiller på, at de ryger ud i semifinalen, siger han til Ekstra Bladet.

 

22 kommentarer
Vis kommentarer