Eurovision: Israel presses til at prioritere sikkerhed

Israels regering møder kritik. Sikkerheden ved Eurovision prioriteres ikke tilstrækkeligt, lyder det

Leonora skal i maj repræsentere Danmark til Eurovision i Israel. Her er hun fotograferet efter sejren i Danmark. Foto: Mogens Flindt
Leonora skal i maj repræsentere Danmark til Eurovision i Israel. Her er hun fotograferet efter sejren i Danmark. Foto: Mogens Flindt

Efter megen kritik melder Israels regering, at de vil rette ind og tildele de nødvendige midler til tv-stationen KAN, der står for afviklingen af Eurovision Song Contest i maj.

Det sker, efter at den Europæiske Broadcastingunion (EBU) mandag kom med en advarsel på grund af sikkerhedsniveauet, skriver The Jerusamlem Post.

I et brev til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kræver topcheferne ved EBU Jon Ola Sand og Frank-Dieter Freiling, at sikkerhedsarbejdet skal gå hurtigere, og at der skal sættes flere penge af. Ellers vil hele arrangementet bringes i fare.

- Arbejdet kan ikke fortsætte, hvis ikke bombesøgningen bliver mere effektiv, skriver de i brevet.

Raketangreb i Tel Aviv bekymrer
Jon Ola Sand og Frank-Dieter Freiling understreger også, at de nylige raketangreb i storbyen Tel Aviv, som skal danne rammer om Eurovision, ikke gør situationen mindre alvorlig.

- I lyset af de nylige hændelser i Tel Aviv er dette allerede et ømt punkt for delegationen. Den nye udvikling vil bare rejse flere bekymringer og spørgsmål om sikkerheden, skriver de.

Eurovision Song Contest afvikles 14., 16. og 18. maj i Tel Aviv.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere