Færdig på populært program: - Jeg er rigtig ked af det

'Aftentour' på DR er fortid, og det betyder også et farvel til Tina Müller som vært

Tina Müller er ked af, at 'Aftentour' nu er fortid. Foto: Philip Davali
Tina Müller er ked af, at 'Aftentour' nu er fortid. Foto: Philip Davali

Efter 19 år har DR valgt at lukke det populære cykelprogram 'Aftentour', som bliver sendt om aftenen under cykelløbet Tour de France og opsummerer højdepunkter for dagens etaper.

Lukningen sker som en del af de millionbesparelser, som koncernen skal gennemføre de kommende år. Som konsekvens deraf har DR valgt at frasige sig rettighederne til programmet.

Og lukningen af programmet betyder også et farvel til sportsværten Tina Müller, der har været vært på programmet i år.

Der var pres på, da folk skulle ud fra festivalpladsen. Foto: Per Lange Event & Kultur - 8. aug. 2019 - kl. 13:04 Kaos til Smukfest: - Pinligt!

- For at være helt ærlig så er jeg rigtig, rigtig ked af, at vi (DR, red.) ikke har rettighederne mere. For det har været en kæmpe oplevelse og en udfordring, som jeg synes har været ret fed, siger hun til Ekstra Bladet, da vi møder hende under Smukfest, hvor hun deltog i det traditionsrige Smukbold.

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi ikke har programmet mere. Men det vidste jeg jo også, da jeg gik ind til opgaven. Men mit hjerte ville gerne have, at vi fortsatte, for jeg synes virkelig, det har været fedt. Det må jeg indrømme, siger hun videre.

Se også: Kæmpe nøgenchok: Grünewald smed pludselig toppen

Mange andre jobs
Selvom Tina Müller ikke længere skal lave 'Aftentour' i fremtiden, har hun dog mange andre spændende jobs i kalenderen for DR i den nærmeste fremtid.

- Der kommer Post Nord/Danmark Rundt. Så kommer der VM i håndbold i Japan til november og december, så der er masser at lave, siger hun med et smil.

Tina Müller til Smukbold, hvor hun vandt den skøre konkurrence om, hvem der kunne sparke en is længst. Foto: Aleksander Klug
Tina Müller til Smukbold, hvor hun vandt den skøre konkurrence om, hvem der kunne sparke en is længst. Foto: Aleksander Klug

179 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere