Fakkeltog i aften: Hjalmar mindes ofrene i Sri Lanka

To kendte musikere samt statsminister Lars Løkke Rasmussen mindes ofrene for terrorangrebet i Sri Lanka ved en mindehøjtidelighed på Kongens Nytorv

Hjalmer spiller til en mindekoncert for ofrene for terrorangrebene i Sri Lanka. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Hjalmer spiller til en mindekoncert for ofrene for terrorangrebene i Sri Lanka. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Få et overblik over påskens terrorangreb på Sri Lanka her.

I aften og i morgen - onsdag 24. og torsdag 25. april - viser danskere landet over deres medfølelse med ofrene for terrorangrebet i Sri Lanka med fakkeloptog flere steder i landet.

Det foreløbige dødstal er 359 ofre - heriblandt som bekendt Anders Holch Povlsens tre børn. 

København
I København kan man blandt andre møde sangeren Hjalmar og statsminister Lars Løkke Rasmussen på scenen på Kongens Nytorv klokken 20.

- Jeg spiller for ofrene på Sri Lanka til støttekoncert på Kongens Nytorv i København i morgen. Jeg håber, vi ses, siger han i en video på sin Instagram-profil.

Arrangementet er arrangeret af  en række ungdomspartier.

'Vi vil onsdag aften kl. 20.00 samles og mindes de mange ofre og ære deres minde med lys, fakler og blomster. Vi skal vise, at vi på trods af politiske forskelle og uenigheder står fasttømret sammen imod vold og terror.'

I skrivende stund er der omkring 2000, der er tilmeldt begivenheden på Facebook.

Programmet for mindehøjtideligheden

Velkomst og 1 minuts stilhed v. arrangørerne klokken 20.00

Musik v. Annika Aakjær klokken 20.05

Tale v. Lars Løkke Rasmussen klokken 20.20

Tale v. Peter Grøndahl, Generalkonsul for Sri Lanka klokken 20:30

Musik v. Hjalmer klokken 20:35

Tak for jeres opbakning v. arrangørerne klokken 20:50

Odense
Odenseanere kan møde op klokken 19 på Flakhaven til en mindehøjtidelighed.

'Vi står sammen om at udtrykke vores dybeste sorg og medfølelse med ofrene. Det had og den ekstremisme, der har ramt srilankanerne, vil ikke sejre over den daglige kamp for et frit og fredeligt liv. Det er den samme totalitære ondskab, der forsøger at skræmme og skabe frygt i mennesker over hele verden. Fra New Zealand til Mellemøsten, fra Sri Lanka til Europa. Vi håber, fynboerne sammen vil møde op på Flakhaven og i fællesskab mindes ofrene', lyder det fra initiativtagerne, der tæller en række fynske politikere.

Alle opfordres til at medbringe fakler eller blomster. Find arrangementet på Facebook HER.

Brande
Torsdag markeres den tragiske begivenhed også flere steder. På torvet i Brande, der er hjem for Bestseller-koncernens hovedsæde, der som bekendt er ejet af familien Holch Povlsen - kan man vise sin medfølelse med ofrene for terrorangrebet.

'Vi ønsker med højtideligheden, at udtrykke vores dybeste medfølelse for familien Holch Povlsen og andre pårørende, der har mistet deres kære under terrorangrebet på Sri Lanka i søndags', lyder det på Facebook.

Præsten Arne Holst holder tale, ligesom der bliver sunget sange og udleveret fakler.

Stavtrup
Samme dag er der fakkeltog i Stavtrup uden for Aarhus, hvor den ramte Holch Povlsen-familie bor på godset Constantinsborg.

Det er en borgergruppe i Stavtrup, der står bag fakkeltoget, og af hensyn til familiens måde at være på skal optoget foregå så roligt og diskret som muligt, skriver Aarhus Stiftstidende.

227 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!