Farvel til korpiger og go'da' til playback

Der vil ikke længere være kor med på scenen, når deltagerne skal kæmpe om trofæet i Melodi Grand Prix

Simone må klare sig uden korsangere på scenen. (Foto: Jan Unger)
Simone må klare sig uden korsangere på scenen. (Foto: Jan Unger)

Når de 10 finalister lørdag aften skal dyste om sejren i det danske Melodi Grand Prix, bliver det ikke med kor på scenen, som den danske tradition ellers foreskriver. I stedet vil de 10 sange være akkompagneret af et pre-indspillet kor - altså playback.

Det sker ifølge underholdningsredaktør i DR Jan Lagermand Lundme for at give kunstnerne plads til at udfolde showet visuelt.

- Reglerne i Eurovision er sådan, at der maksimalt må være seks mennesker på scenen, når en artist optræder, og hvis den artist så har et firemands-kor, så er der ikke meget at gøre godt med rent visuelt, siger han.

Mere plads til kunstneren
- Ved at indspille koret kan artisterne i stedet gøre noget ud af deres sceneshow, for eksempel med dansere. Det vil også give seerne derhjemme i stuerne en bedre oplevelse og et bedre show, fortæller han.

Men for artisterne er koret ikke bare en vokal backup - det er også ofte dem, de bruger til at sparre og øve med. Derfor har DR i stedet sørget for, at alle artister har fået tilknyttet en vokal-coach.

Jan Lagermand Lundme skåler for de nye regler. (Foto: Mogens Flindt)
Jan Lagermand Lundme skåler for de nye regler. (Foto: Mogens Flindt)
 

Simone Egeriis - storfavorit til Melodi Grand Prix. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Spiltip: Stadig penge at hente på Simone

En af dem er Anders Øhrstrøm, der tidligere år har sunget kor i Grand Prix'et. Selvom han mener, der også kan være fordele ved at have et kor med på scenen for artisterne, bakker han op om DR's beslutning.

Slipper for bekymringer
- Der er ingen tvivl om, at det giver en fordel rent visuelt at tage koret ud, og vi slipper også for bekymringen om, hvorvidt et kor-medlem pludselig lægger sig med halsbetændelse, og vi skal til at finde en ny med kort varsel, siger han.

- Men korets opgave er jo ikke bare at komme til tiden og synge rent, det er også at være der for artisten med vores erfaring og opbakning. DR kan heldigvis godt se, at det er vigtigt, og har derfor valgt at sørge for, at der er vokal-coaches tilknyttet i stedet, siger han.

Se også: Flad fest åbnede Dansk Melodi Grand Prix

- Vi er der til at øve og varme op og til at sende artisterne op på scenen og give dem en krammer, når de kommer ned igen, siger han.

Det er kun i det danske grandprix, at koret vil være playback. Ved Eurovision foreskriver reglerne, at al sang og kor skal synges live.

Dansk Melodi Grand Prix bliver afholdt i Forum Horsens lørdag klokken 20.00 og kan ses direkte på DR1.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere