Favoritter erkender: Vi har en fordel

Ifølge Ben & Tan kan det være en fordel, at de tidligere har været med i 'X Factor', når de indtager Dansk Melodi Grand Prix

Benjamin og Tanne mener, at det både kan være en fordel og ulempe for dem, at de er kendt fra 'X Factor'. Foto: Anthon Unger
Benjamin og Tanne mener, at det både kan være en fordel og ulempe for dem, at de er kendt fra 'X Factor'. Foto: Anthon Unger

De fleste vil nok hurtigt bemærke, at gruppen Ben & Tan, der deltager i årets udgave af det danske Melodi Grand Prix virker bekendte.

Både 17-årige Benjamin Tsimalona Rosenbohm og 22-årige Tanne Amanda Balcells medvirkede nemlig i 'X Factor' sidste år. Benjamin som solist, og Tanne som en del af pigegruppen Echo.

At de i forvejen er kendte ansigter, mener de både kan være en fordel og ulempe for dem, når de lørdag skal deltage i kampen om at vinde det danske Melodi Grand Prix.

Se også: Grand Prix-håb afslører stor nyhed

- Det er nemmere for os at komme ind i, fordi vi har prøvet noget lignende i 'X Factor'. 'X Factor' var lidt som folkeskolen, hvor vi optrådte foran et publikum med live-orkester, og så er det her lige tanden over, sagde Benjamin, da Ekstra Bladet mødte ham og Tanne til pressemøde forud for Melodi Grand Prix.

- Praktisk synes jeg, det er en fordel. Nu var min gruppe ikke så udbredt. Vi blev ikke genkendt på gaden og sådan noget, som Benjamin jo for eksempel er blevet. Men med hensyn til scenografi, kameragange, koreografi og at lære tekster hurtigt og lære at bruge 'in ears', og hvor meget der skal skrues op og ned, og hvordan men er til stede på en scene - der kunne vi ikke have fået bedre undervisning end at være med i 'X Factor', lød det fra Tanne.

Både Benjamin og Tanne har tidligere medvirket i 'X Factor'. Foto: Anthon Unger
Både Benjamin og Tanne har tidligere medvirket i 'X Factor'. Foto: Anthon Unger
 

Ifølge Benjamin kan det dog ligeså godt være en ulempe, at man er blevet kendt igennem 'X Factor'.

- Det er også nemt at sige, at vi har den fordel, at vi ved, hvordan in ears fungerer, eller hvordan det er at stå på en live-scene, men på den anden side tænker jeg også, at andre har fordele, som vi ikke nødvendigvis har. De har udgivet plader og forskellige sange, så de ved for eksempel noget om at promovere en single, sagde Benjamin, mens Tanne tilføjede:

- Der er også nogen, der har en gejst, fordi de ikke har udgivet plader, men virkelig har kæmpet for at stå her, og så er der måske nogen, der mener, at vi bare lidt har fået det givet.

Se også: MGP-stjerne død

Gider ikke odds
I bookmakernes bog ser det uanset hvad godt ud for Ben & Tan. De spår dem nemlig gode chancer for at løbe med trofæet i sidste ende. Det giver Grand Prix-deltagerne selv dog ikke meget for.

- Man kan ikke rigtig forholde sig til sådan noget med odds. Selvfølgelig har de en praktisk tilgang til det, men de undersøger og researcher, men det kan man ikke altid regne med. De gjorde det også i 'X Factor', og der skete nogle meget mærkelige ting i forhold til, hvad bookmakerne havde forudset. At gå ud fra det, kan vi ikke. Man skal ikke hvile på laurbærrene og tro på det, for så mister man gejsten, lød det fra Tanne, mens Benjamin supplerede:

- Jeg tror, der er noget virkelig farligt i at gå for meget op i odds. I 'X Factor' var der en del, der lod deres selvtillid sidde på de der odds, og det gik ud over deres performance. Hvad en bookmaker siger, er ikke det, jeg har lyst til at fokusere på. Jeg har så meget andet at tænke på.

Du kan se, hvordan det går Ben & Tan og alle de andre solister lørdag kl. 20.00 på DR1 og DRTV.

6 kommentarer
Vis kommentarer