Førsteudgave af Hobbitten solgt for en million kr

Bogen var ledsaget af en håndskrevet seddel skrevet på elversprog af forfatteren J.R.R. Tolkien.

Bilbo Sækker havde sit at se til i 'Hobitten'. Det var Ian McKellen, der spiller den unge hobbit. Foto: AP
Bilbo Sækker havde sit at se til i 'Hobitten'. Det var Ian McKellen, der spiller den unge hobbit. Foto: AP

Tolkiens 'Hobbitten' er elsket af mange, og det viser sig især nu, hvor en førsteudgave af bogen er kommet under hammeren hos auktionshuset Sotheby's i England.

Førsteudgaven af 'Hobbitten'. Foto: Sotheby's
Førsteudgaven af 'Hobbitten'. Foto: Sotheby's
 

Den gamle bog er dateret 1937 og blev solgt for 1,3 millioner kroner - svarende til 137.000 engelske pund.

Førsteudgaven af den populære fantasyhistorie 'Hobbitten' var på auktion i går,torsdag. Og selve bogen var ledsaget af en håndskrevet note på elversprog af forfatteren J.R.R. Tolkien.

Den dyre førsteudgave har været givet som gave. Den er nemlig dedikeret til Katherine 'Kitty' Kilbride - en af hans første studerende på Leeds universitet i 1920'erne.

 

Elversproget er opfundet af Tolkien, og på sedlen vedlagt bogen var linjer fra 'The Lost Road', der er en fortælling om tidsrejser, som aldrig blev færdiggjort af Tolkien.

Den berømte 'gave' blev seneste handlet i 2008. Her gik den for 50.000 pund.

Kilbride var invalid, og Tolkien sendte hende breve og kort gennem hele sit liv - foruden at forsyne hende med udgaver af sine bøger, når de blev færdiggjort.

Takkebrevet fra Kilbride findes på Oxfords bibliotek.

- Sikke sjovt du må have haft det med at tegne kortene, skriver hun.

Den unge Bilbo Sækker - her i Ian McKellens skikkelse. Foto: PR
Den unge Bilbo Sækker - her i Ian McKellens skikkelse. Foto: PR
 

Den populære bog introducerede karakteren 'Bilbo Sækker' og er blevet filmatiseret af instruktør Peter Jackson.

Forud for filmatiseringen var 'Ringenes Herre' - hvis handling egentlig udspiller sig efter Hobbitten - blevet til en stor succesfuld på det hvide lærred.

Den tredje og seneste Hobbitten-film blev udgivet i slutningen af sidste år og var den sidste af de seks filmatiseringer, som bygger på Tolkiens univers.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere