Folkemødet er aflyst

Årets Folkemøde på Bornholm er blevet aflyst på grund af coronavirus

Folkemødet afholdes hvert år i Allinge på Bornholm. Men i år bliver der ikke noget Folkemøde, som traditionen ellers foreskriver. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folkemødet afholdes hvert år i Allinge på Bornholm. Men i år bliver der ikke noget Folkemøde, som traditionen ellers foreskriver. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folkemødet, der traditionen tro afholdes i Allinge på Bornholm i juni, bliver ikke til noget i år.

Foreningen bag den politiske festival har nemligt valgt at aflyse årets Folkemøde grundet udbredelsen af coronavirus.

Det oplyser Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse.

Se også: Dansk festival aflyst

- Vi må desværre meddele, at Folkemødet 2020 aflyses pga. coronakrisen og de mange afledte konsekvenser, siger formand for Foreningen Folkemødet, Jann Sjursen.

Her ses Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør på Folkemødet i 2019. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Her ses Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør på Folkemødet i 2019. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Samtidig fortæller formanden, at de er kede af, at de har været nødt til at aflyse årets Folkemøde.

- Foreningen Folkemødet er dybt berørt af de konsekvenser, beslutningen får for både arrangører, leverandører og forventede deltagere på Folkemødet og mange, mange flere - og ikke mindst for de konsekvenser, beslutningen får for Bornholm, lyder det videre.

Se også: Mads Langer i sorg: Deler frygtelig besked

Foreningen Folkemødet meddeler videre, at de ser frem til igen at kunne afholde Folkemødet i 2021.

Med aflysningen følger Folkemødet i hælene på utallige andre større begivenheder, som er blevet aflyst eller udsat grundet coronavirus.

Folkemødet, der har til formål at hylde demokratiet, skulle i år have fundet sted fra 11.-14. juni.

Over 60.000 mennesker deltager hvert år i Folkemødet fordelt på de fire dage.

1 af 2 Foto: Finn Frandsen
2 af 2 Folkemødet afholdes hvert år i Allinge på Bornholm. Men i år bliver der ikke noget Folkemøde, som traditionen ellers foreskriver. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
275 kommentarer
Vis kommentarer