Forarget: Sig undskyld til Godhavnsdrengene

Manusforfatteren til den kommende film ’Der kommer en dag’ og en venstrepolitiker vil have, at staten undskylder sin ligegyldighed over for datidens anbragte børn

Allerede fra tidlig morgen stille nogle Godhavndrenge op med banneret foran byretten i København. Foto: Lene Helvad
Allerede fra tidlig morgen stille nogle Godhavndrenge op med banneret foran byretten i København. Foto: Lene Helvad

TV2’s og Zentropas ’Der kommer en dag’ bliver som film og tv-serie et billede på den ånd, der herskede i forhold til anbragte børn, og selv om den har sit udspring i Godhavnsrapporten, handler den ifølge Peter Aalbæk om de rædselsfulde ting, der skete på mange drengehjem og andre institutioner den gang.

Se også: Ny Mikkelsen-film: Tæsk, vanrøgt og misbrug

’Der kommer en dag’ bruger to brødre til at fortælle historien om de anbragte drenge og deres miserable liv, fortæller Søren Sveistrup. Foto: Finn Frandsen
’Der kommer en dag’ bruger to brødre til at fortælle historien om de anbragte drenge og deres miserable liv, fortæller Søren Sveistrup. Foto: Finn Frandsen
 

Torsdag demonstrerede ’Godhavnsdrengene’, som de kalder deres forening og deres familie og støtter foran Byretten i København, for at de tidligere anbragte drenge kan få en offentlig undskyldning for de torturlignende, forhold de med myndighedernes vidende voksende op under.

Se også: Børnehjemsdreng stævner staten efter vanrøgt

Ødelagte liv
- Mit manus er blevet til på grund af en fundamental forargelse over, at alle disse drenge først skal prygles, vanrøgtes og misbruges, og bagefter lader man som om, det ikke er sket. Jeg har læst rapporten, og jeg har læst, hvad både børn og børnebørn skriver på foreningens hjemmeside om, hvordan traumerne har ødelagt hele familiers liv. Selvfølgelig skal de da som minimum have en undskyldning og ikke oveni lide den tort at blive fejet ind under gulvtæppet, erklærer Søren Sveistrup, der også er tv-serien ’Forbrydelsens’ bagmand.

Eyvind Vesselbo fik også nogen på kassen som anbragt dreng. Foto: Jens Dresling
Eyvind Vesselbo fik også nogen på kassen som anbragt dreng. Foto: Jens Dresling
 

Poul-Erik Rasmussen og Arne Roel Jørgensen blev som børn mishandlet på børnehjemmet Godhavn. Nu har de lagt sag an i et forsøg på at få en undskyldning. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 26. mar. 2015 - kl. 12:40 Børnehjemsbørn: Vi fik tæsk og narko

Vesselbo var selv anbragt
Venstrepolitikeren Eyvind Vesselbo, som blandt meget andet er medlem af sit partis ’Sundheds- og forebyggelsesudvalg’ var selv som barn anbragt på et drengehjem. Det var Skorpeskolen i Hellebæk - en skole hvis triste holdning til børn er beskrevet af  forfatteren Peter Høeg i ’De måske egnede’, og som Vesselbo betegner som en gammeldags engelsk kostskole med kadaverdisciplin. Vesselbo gik der, før det blev forbudt ved lov at slå børn.

Sammenhold
- Den holdning, der var og nogle steder stadig er til anbragte børn, er helt grotesk. Børnene må undvære forældrenes kærlighed, og de må i mange tilfælde også undvære at blive vist respekt eller møde empati. Godhavndrengene og børn fra lignende institutioner skal selvfølgelig have oprejsning og en undskyldning for alt, hvad de har måttet stå igennem. Og skulle det i sidste ende også indebære en erstatning, vil jeg klart finde det på sin plads, fastslår Vesselbo.

- Drengene på Godhavn ’overlevede’ deres ophold i Helvede ved hjælp af sammenhold. Der er små solskinshistorier fra deres smertefulde hverdag, som jeg lader gå igen i ’Der kommer en dag’. Nu håber jeg bare for dem, at retten også vil lytte til dem, siger Sveistrup.

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere