Forsanger udsat for ølkast: Nu hylder de hans kølige reaktion

Sanger David Achter de Molen stod måske bag et af de mest enestående øjeblikke på hollandsk festival. Nu bliver den kølige reaktion delt verden over

Her kan du se, hvordan en ægte rockstjerne gebærder sig i en 'crowdwalking'

Forsangeren i det hollandske punk- og rockband John Coffey, David Achter, forstår at te sig som en ægte rockstjerne.

Det beviste han under en koncert til festivalen 'Pinkpop' i den hollandske by Landgraaf.

Midt i et nummer forsøgte frontfiguren sig således i den i forvejen ganske udfordrende disciplin at 'crowdwalke'; det vil sige gå på publikum.

Men hvad endnu mere overskudsagtigt var, skulle de ellevilde fans få at se kort efter.

Bag i menneskemængden kan man nemlig pludselig se et ølkrus blive kastet med direkte retning mod Achter med en fart, der ikke burde efterlade ham med nogen større chance for at reagere synderligt, eftersom han formentlig har haft nok at gøre med overhovedet at holde balancen på toppen af de strakte arme.

Ikke desto mindre når forsangeren både at opfatte det flyvende krus og lave det mest bad-ass-agtige indgreb - til stor fornøjelse for publikum.

Klippet blev også delt på bandets Facebook-side, hvor en bruger, blandt mange begejstrede tilkendegivelser, bedømmer det til at være 'det mest geniale øjeblik under Pinkpop 2015'. 

Se det enestående øjeblik i klippet foroven.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!