Forsinket og hundedyr: Se hvor vild Tivolis nye forlystelse er

Tivoli måtte vente i tre år og slippe 30 millioner, men nu er havens nye forlystelse klar. Ekstra Bladet har testet den før åbningen

Ekstra Bladet har testet Tivolis nye forlystelse. Video/redigering: Christian Ørtoft.

Tivolis nye forlystelse 'Tik Tak' har været gennem en turbulent fødsel, men nu er den endelig klar til at kaste børn og voksne rundt.

Forlystelsen, der afløser den hedengange 'Snurretoppen', har kostet hele 30 millioner, men så skulle der ifølge Tivoli også være 'garanti for rundtossethed', når den officielt bliver indviet 15. august.

I sidste uge måtte Tivolis pressechef, Torben Plank, afbryde en pressefremvisning af forlystelsen få minutter før journalister og en håndfuld udvalgte børn skulle have sat sig i sæderne.

- Jeg bliver nødt til at aflyse vores test nu. Jeg har lige fået at vide, at der åbenbart er en sikkerhedsgodkendelse af det elektriske system, som ikke er godkendt. Derfor må vi simpelthen ikke sætte nogen op i forlystelsen, lød det fra en lettere presset pressechef under den planlagte åbning 9. august.

Her må en hårdt presset Torben Plank aflyse pressefremvisningen af 'Tik Tak'.

Herefter måtte Tivoli meddele, at forlystelsen først bliver taget i brug af gæsterne 15. august i stedet for 10. august, som det ellers var planlagt.

Forlystelsen, der har kostet 30. millioner kroner, fik aldrig sin jomfrutur. FOTO: Christian Ørntoft. Event & Kultur - 9. aug. 2018 - kl. 15:26 Gigantkoks i Tivoli: Forlystelse til 30 mio. må ikke benyttes!

Udover sidste uges udskydelse er 'Tik Tak' også blevet forsinket i under tilblivelsen.

'Det er ikke nogen hemmelighed, at forlystelsen Tik Tak, der afløser Snurretoppen skulle have stået klar til brug noget før, men samspillet med den komplicerede teknologi og færdiggørelse af scenografien på forlystelsen har betydet, at det har trukket processen ud, hvilket har medført en mindre forsinkelse' skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Anden gang er lykkens gang
Mandag klokken 12 lykkedes det dog at gennemføre en prøvekørsel uden sikkerhedsproblemer.

Ekstra Bladets reporter fik en tur i forlystelsen, der lover at kaste dig rundt med en kraft på 3.6 G - hvad der altså føles som, at du vejer 3,6 gange mere end normalt. 

'Når gæsterne går om bord i den vilde jubilæumsforlystelse Tik Tak sætter de sig til rette mellem tandhjul, dingenoter og finurlig mekanik og kommer på en rejse gennem tid og rum. Der er tale om tidsrejse, hvor gæsterne fastspændt svæver - andre vil måske opleve det som om de kastes - gennem tiden. Der er garanti for ”rundtossethed”, når det store urværk, kompasset og timeglasset sættes i svingninger,' skriver Tivoli i en pressemeddelse.

Rundtosset blev man af en tur i 'Tik Tak', men en 'rejse gennem tid og rum', kan det næppe kaldes til trods for et stort anlagt design med gamle Tivoli-billeder, et enormt ur i loftet, og et display, der viste skiftende årstal.

Udover udseendet er mest iøjenfaldende forskel på 'Tik tak' og 'Snurretoppen', at man i 'Tik Tak' ikke blot kastes fra side til side, men også op og ned og vender på hovedet.

Sjovt? Bestemt, men 'Tik Tak' var langt fra en oplevelse af at svæve gennem tiden. Det føltes mere som en tur i tørretumbleren, hvor man skulle være glad for ikke netop at have spist frokost, inden man satte sig i ind.

'Tik Tak' bliver officielt åbnet 15. august - samme dag som Tivoli fejrer 175-års jubilæum.

Kom med op i forlystelsen i klippet øverst.

Se i klippet nedenunder, hvordan problembarnet 'Tik Tak' blev bygget.

Video: Tivoli

Forbrug - 29. mar. 2017 - kl. 22:30 Tivolis nye forlystelse er en grim og grisk turist-fælde

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere