Forventede 500 til Frost-koncert: Der kom 10.000

Forældre raser på de sociale medier efter et skuffende Disney-arrangement i København, hvor op til 10.000 var mødt op, selvom der i første omgang var anmodet om at holde et event for kun 500

I lørdags var op til 10.000 børn og voksne mødt op for at se figurerne fra filmen 'Frozen', i, hvad Disney omtaler som, et 'storslået show'. Men ifølge de mange fremmødte var showet alt andet end storslået.

En debatstorm fra frustrerede forældre har ramt de sociale medier siden lørdag. De fremmødte til arrangementet er blandt andet utilfredse med sikkerheden på pladsen.

Børn blev presset ud mod vejen, hvor busser og biler ihærdigt forsøgte at passere, og situationen udviklede sig til en Distortion-lignende begivenhed, da børnene blev placeret på busskure og hang i lugtepælene.

Sådan var udsigten for tusindvis af skuffede børn til Disneys 'Frozen' sing-along-arrangement på Gammeltorv i København lørdag. (Privatfoto: Thomas Frandzen.) Samfund - 26. apr. 2015 - kl. 11:39 Forældre raser over Disney-arrangement: Børn kunne intet se og høre

Søstrene Elsa og Anna har virkelig mange fans. (Foto: Disney)
Søstrene Elsa og Anna har virkelig mange fans. (Foto: Disney)

Københavns Politi var ikke til stede under arrangementet, der ellers formentligt godt kunne have brugt lidt håndtering fra ordensmagtens side. Men der var en helt speciel grund til, at politiet valgte ikke at møde op.

- Kommunen har givet en tilladelse til, at der blev holdt et arrangement for 500 mennesker. Vores vurdering var, at 500 børn på Nytorv ikke kunne give de store problemer.

- Hvis vi havde opdaget det på dagen, ville vi have reguleret det. Det er bare ikke særlig smart at søge om et arrangement til 500 mennesker, og når der så kommer så mange, ikke at gøre noget, siger Steen Hansen fra Københavns Politi.

Silas Holst mener, at vi danskere brokker os alt for meget. (Foto: Henning Hjort) Danske kendte - 26. apr. 2015 - kl. 15:54 Kendte korser sig: Hvad sker der for Frost-forældre

Have Kommunikation, der står for pressehåndteringen i forbindelse med Disney-koncerten, bekræfter, at der i første omgang blev sendt en ansøgning om at holde et arrangement for 500 mennesker. Men Kristina Sindberg fra kommunikationsbureauet fortæller, at antallet blev hævet undervejs i løbende dialog med Københavns Kommune.

- Ansøgningen til kommunen blev revideret undervejs, da arrangementets karakter blev ændret, og dagen inden var det forventede antal deltagende 2-3.000 mennesker. Pladsen er fra kommunens side godkendt til flere tusinde mennesker.

- Produktionen har i dag været i dialog med både kommune og politi, som melder, at alt er gået fint under afviklingen, siger Kristina Sindberg på trods af de mange klager fra utilfredse forældre.

Der mødte omkring 10.000 børn og voksne op for at høre Kristine Yde og Maria Lucia synge sangene fra 'Frost'. (Foto: Mikkel Elbech/Have Kommunikation)
Der mødte omkring 10.000 børn og voksne op for at høre Kristine Yde og Maria Lucia synge sangene fra 'Frost'. (Foto: Mikkel Elbech/Have Kommunikation)

Men selv efter opjusteringen af det forventede antal deltagere mødte der fire til fem gange så mange op, som produktionen regnede med - og som der ifølge kommunen kan være på Gammeltorv og Nytorv.

- Vi er meget overraskede over, hvor mange der mødte op. Det havde vi overhovedet ikke regnet med, siger Kristina Sindberg fra Have Kommunikation.

Se også: Skuffet far: Silas skubbede sig foran i Frost-køen

Københavns Politi havde taget helt andre foranstaltninger i brug, hvis de havde vidst, at så mange flere end 500 ville møde op.

- Normalt ved sådan et arrangement, hvor der kommer så mange, pålægger vi arrangøren at sætte et hegn op, så der ikke er adgang til vejen. Og det ville man helt sikkert have overvejet, hvis man havde fået en anmodning om et så stort arrangement.

- Antallet er nok lige på grænsen til, hvad der kan lade sig gøre. Man ville i hvert fald sætte nogle rimelig restriktive vilkår, hvis arrangementet overhovedet skulle have en gang på jord, siger Steen Hansen fra Københavns Politi. 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen