Gang i gaden: Grand Prix-deltagere festede løs i Jomfru Ane Gade

Torsdag aften blev Dansk Melodi Grand Prix for alvor skudt i gang med en åbningsfest i den berømte bargade

Der blev skålet, skrålet og skraldgrinet, da deltagerne ved Dansk Melodi Grand Pris 2015 mødtes i Jomfru Ane Gade i det centrale Aalborg torsdag aften.

Her blev der holdt officiel åbningsfest forud for lørdagens musikkonkurrence, der i år holdes i Gigantium i byen, der på lidt kækt nordjysk kaldes Nordens Paris.

Den tidligere MGP-stjerne Anne Gadegaard er blandt deltagerne i årets Melodi Grand Prix (Foto: M! / JonasAksel.com) Event & Kultur - 26. jan. 2015 - kl. 21:43 Anne Gadegaard: Så sexet bliver mit MGP-outfit

Mens nogle af deltagerne og sangskriverne bag årets ti sange gik til den med Tempt og farvestrålende drinks, holdt andre lidt igen.

René Difs pigegruppe World Of Girls hørte til den sidste kategori.

- Det er en del af oplevelsen at være her i aften og se de andre deltagere i en anden sammenhæng. Vi giver alle sammen lidt slip, men vi har et stramt program i morgen med prøver og generalprøve, så vi drikker ikke, lød det fra Difs darlings.

Selv holdt den tidligere Aqua-frontmand sig ikke tilbage i baren og var i strålende humør under festlighederne.

Se også: Hør alle de nye MGP-sange her

Grand Prix'et to værter, Jacob Riising og Esben Bjerre, havde fået den ære at finde årets Grand Prix-drink. Valget stod mellem en Birthe K - opkaldt efter hende, der malede byen rød,  en Emmelie - altså de Forrest, der fik Eurovision Song Contest til København, og en Mylle.

Det blev Birthe K, der løb med sejren og det blev der skålet lystigt på.

Se også: De skal finde vinderen af Melodi Grand Prix

Anna David, der sidste år stillede op til Grand Prix'et med nummeret 'It Hurts', satte ekstra fut i festlighederne, da hun sang et par at sine hits. I år har den kønne krøltop fået jobbet som medlem af hovedstadens jury.

SE ALLE BILLEDERNE FRA FESTEN HEROVER

1 af 12 Tina og René hyggede sig, men gik forholdsvis tidligt hjem for at passe deres skønhedssøvn. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 12 Chief 1 og René Dif er gamle kammerater og konkurrenter i årets Grand Prix.- Vi har kendt hinanden fra way back, så det er vildt hyggeligt at ses her, sagde Cheif 1, der har været med til at skrive boybandet Anti Social Medias sang. Og Dif var enig. Det ER hyggeligt, kviderede han. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 12 Anne Gadegaard gjorde hvad hun kunne for at passe på sig selv og sin stemme. - De andre ved mit bord leger sådan en råbe-leg. Den har jeg meldt pas på. Jeg kan mærke, at jeg skal skåne min stemme lidt, sagde hun. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 12 Babou var klar på en skål til festen. (Foto: Mogens Flindt)
5 af 12 Er det ikke...jo det er Nellie Ettison fra 'Vild med dans'-bandet The Anthonellie Orchestre skal på scenen to gange på lørdag. (Foto: Mogens Flindt)
6 af 12 Jacob Riising og Esben Bjerre melder klar til fest - og til Grand Prix på lørdag. (Foto: Mogens Flindt)
7 af 12 Anna David sang blandt andet sin Grand Prix-sang fra sidste år. (Foto: Mogens Flindt)
8 af 12 - Der er altid tid til en fest. Man skal jo huske at være glad, var torsdag aftens mantra fra Anti Social Media. (Foto: Mogens Flindt)
9 af 12 World Of Girls holdt sodavandsparty. (Foto: Mogens Flindt)
10 af 12 Grand Prix-værterne tester drinks. Birthe K vandt. (Foto: Mogens Flindt)
11 af 12 Årets yngste deltager, lyshårede Julie Bjerre kunne ikke smage på de alkoholiske drikke. -Jeg er kun 16 år, smilede hun sammen med konkurrenten Cecilie Alexandra. (Foto: Mogens Flindt)
12 af 12 Hvor Marcel er, er der fest og god stemning. Her hygger han sig med konkurrenten Tina fra duoen Tina og René. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere