Ghita åbnede Bakken og skældte ud over kontanthjælpsloftet

Der bør være er vigtigere ting at tale om end min røde kjole, mente skuespilleren

Ghita Nørby gik uden at kny med Bakkens direktør Nils-Erik Winther op i rutschebanen, og det blev noget af en tur for den modne dame. Foto: Jonas Olufson
Ghita Nørby gik uden at kny med Bakkens direktør Nils-Erik Winther op i rutschebanen, og det blev noget af en tur for den modne dame. Foto: Jonas Olufson

Når Dyrehavsbakken åbner, er foråret på vej. Sådan har det været i menneskealdre, og sådan var det også i dag, hvor det var Ghita Nørby, der drejede den store nøgle og inviterede indenfor.

I år var det Ghita Nørby, der sammen med Bakkens direktør åbnede porten, så folk kunne komme indenfor. Foto: Jonas Olufson
I år var det Ghita Nørby, der sammen med Bakkens direktør åbnede porten, så folk kunne komme indenfor. Foto: Jonas Olufson
 

Den 81-årige skuespiller har i de seneste dage - siden hofballet hos dronningen i tirsdags - været på manges læber på grund af den røde kjole, hun havde valgt at bære på slottet. En del mennesker fandt, at kjolen var meget grim, og nogle mente tilmed, at den lignede en moderkage, men det har Ghita Nørby kun hovedrysten til overs for.

Ghita Nørby i den utraditionelle kjole på Christiansborg Slot, hvor hun var til bal med Svenn Skipper. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 16. mar. 2016 - kl. 08:34 Debat om Ghitas kjole: 'Den er godt nok grim'

- I en tid hvor f.eks. et forfærdeligt kontanthjælpsloft træder i kraft og gør fattige mennesker endnu fattigere, er det da fantastisk, at folk bruger tid på at gå op i, hvilken rød kjole jeg har på. Når vi har råd til den slags prioriteringer, bliver jeg virkelig imponeret. Så har man ikke meget at gå op i. Da jeg så Nicholas Nybros kjole på en catwalk, spurgte jeg ham, hvad der skulle ske med kjolen efterfølgende, og han sagde, at den bare ville ryge på en bøjle og hængt væk. Så bad jeg om lov til at låne den til dronningens fest, og det er jeg stadig glad for. For det er en sjov kjole - fræk og anderledes. Jeg er vild med den, og hvad andre mener om den sag, må de jo have lov til. Jeg synes bare, at det er lidt sørgeligt, at bruge kræfter på den kjole, når der er så meget alvorligt, man kan gå op i, erklærede hun, da Ekstra Bladet traf hende på Bakken.

Se den omdiskuterede kjole her

Pjerrot og Professor Tribini sørgede for, at Ghita Nørby kom i godt selskab. Foto: Jonas Olufson
Pjerrot og Professor Tribini sørgede for, at Ghita Nørby kom i godt selskab. Foto: Jonas Olufson
 

Ghita Nørby og hendes samlever Svenn Skipper vakte rimelig opsigt, da de ankom til hofballet. Foto: Tariq Mikkel Khan Kendte Ghita-kjolen stjal lyset: Moderkagen

Forinden havde den tapre dame fået en tur i rutschebanen, og det trak søm ud.

- Ja puh ha. Pludselig gik det ned ad. Det var en ordentlig omgang. Jeg har ikke kørt i rutschebane på Bakken, siden jeg var barn og teenager, grinede hun.

Ghita Nørby husker Bakke-turene som en del af traditionerne i hendes familie. Hun husker forlystelserne, duftene, de store is og - da hun blev lidt ældre - Bakkens Hvile.

- Det glade mylder og den folkelige stemning er her da gudskelov endnu, smiler hun.

En tur i hestevogn passede den sprudlende Ghita Nørby særdeles godt. Foto: Jonas Olufson
En tur i hestevogn passede den sprudlende Ghita Nørby særdeles godt. Foto: Jonas Olufson
 

- Vi vidste godt, den ville skabe noget furore, siger designer Nicholas Nybro. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 16. mar. 2016 - kl. 10:19 Manden bag Ghitas kjole: Her er forklaringen

Den folkekære skuespiller har ikke været på Bakken i mange år, så den seneste forlystelse bygget over 'Matador', havde hun ikke set.

- Det er som at være tilbage i kulisserne på min gamle arbejdsplads, grinede hun, da hun som 'Ingeborg' blev sat om bag disken i Skjerns Magasin, og senere blev budt på kaffe i grisehandlerens køkken.

Efter indtægts- og besøgs-stagnation i en årrække, er Bakkens anslåede besøgstal vokset fra 2,5 mio. til 2,7 mio fra 2014 til 2015. Det har ifølge Bakken selv betydet en indtægts-stigning på ca. 23 pct. for samme periode.

Ghita Nørbys kjole blev gjort til grin på de sociale medier

68 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!