Grand Prix-deltagere: Vi ved, vi lyder som...

Tina og René får ofte at vide, at deres sang 'Mi Amore' lyder som noget, man har hørt før

40-årige René og 29-årige Tina havde ikke sunget sammen, før de kom med i Grand Prix'et. (Foto: Mogens Flindt).
40-årige René og 29-årige Tina havde ikke sunget sammen, før de kom med i Grand Prix'et. (Foto: Mogens Flindt).

Mange gange er de blevet konfronteret med, at deres sang 'Mi Amore' minder om klassiske Grand Prix-numre og især vinderhittet fra 2010, Chanée og N’evergreens 'In A Moment Like This'. Og duoen Tina og René, der på lørdag stiller op i Dansk Melodi Grand Prix 2015, kan også selv høre lighederne mellem de to sange.

- Vi benægter det ikke og er udmærket klar over det, siger 40-årige René Machon til Ekstra Bladet.

Se også: 16-årig skal løfte tung Grand Prix-arv

Samme koncept
- Det kan ikke undgås, at vi bliver sammenlignet, når vi også er en duo, og det er de samme sangskrivere, fortæller 29-årige Tina Stachowiak og fortsætter:

- Konceptet og skabelonen er den samme, men så meget synes jeg heller ikke, at de minder om hinanden.

'Mi Amore' er skrevet af de to svenskere Thomas G:son og Henrik Sethsson, der netop står bag 'In A Moment Like This', der skaffede Danmark en fjerdeplads ved Eurovision Song Contest.

- Svenskerne kan virkelig noget, og der er også nogle, der har sammenlignet os med ABBA. Og det er vi stolte af, siger Tina, før den anden halvdel af duoen tager over:

- Det er så fedt. Jeg synes ikke, der er noget negativt i det. Det er nogle virkelig dygtige sangskrivere, der har skrevet denne her sang.

Artiklen fortsætter under videoen

Se Ekstra Bladets hudløst ærlige anmelder Henrik Queitsch vurdere 'Mi Amore'

Nyt makkerpar
Duoen havde ikke sunget sammen, før de valgte at stille op i Melodi Grand Prix.

- Jeg sendte først en sang, som jeg selv havde skrevet, der ikke blev valgt. Men de kunne rigtig godt lide min stemme, så derfor var jeg inde og synge 'Mi Amore', siger Tina.

Hun kendte René gennem hans manager, og han blev inviteret ind for at 'give det et skud'.

- Og så var vi alle enige om, at det var René og mig, der skulle synge den sang sammen, siger Tina.

- Jeg havde hørt Tinas stemme, da jeg skulle lægge min vokal, så jeg var jo vild med hende og tænkte: 'Det lyder satme godt'. Jeg havde set et billede - og det var også godt, siger René og griner.

Event & Kultur - 5. feb. 2015 - kl. 18:43 Anmelder: Så dårlige er Grand Prix-sangene

'Scenen er din'
Begge har sunget i mange år. Sangerinden har udgivet nogle numre i eget navn, ligesom hun for to år siden sang 'Big Brother'-melodien ’Mit hjerte kalder’ med René Dif, hvis pigegruppe, ’World of Girls’, de skal op imod i finalen på lørdag.

René Machon har i tyve år været forsanger i et ’coverband’ og udgav i 2011 sin egen plade, ’Puls’. Han fik desuden en andenplads i talentkonkurrencen ’Scenen er din’ i 2004.

Se også: Bedøm selv: Er Grand Prix-sang plagiat

- Den gang var jeg nok for ung mentalt til at kunne vide, hvad jeg ville og ikke ville.

- Jeg nød ikke rigtig tiden og havde en idé om, at jeg bare kunne vinde det. Jeg er blevet mere rutineret, og jeg føler mig mere privilegeret i dag, fordi jeg nyder øjeblikkene.

Et springbræt
Duoen ser deres deltagelse i Melodi Grand Prix som 'et kæmpe springbræt' til den musikkarriere, de drømmer om.

- Du får ikke en bedre mulighed i Danmark til at komme ud til så bredt et publikum. Vi vil begge to musikken, siger Tina.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

René og Tina nyder at være med i Melodi Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt).
René og Tina nyder at være med i Melodi Grand Prix. (Foto: Mogens Flindt).

Den tidligere MGP-stjerne Anne Gadegaard er blandt deltagerne i årets Melodi Grand Prix (Foto: M! / JonasAksel.com) Event & Kultur - 26. jan. 2015 - kl. 21:43 Anne Gadegaard: Så sexet bliver mit MGP-outfit

- Er det sammen eller hver for sig?

- Vi er begge to i studiet hver for sig og skriver på vores egne sange, men vi er samtidig glade for denne konstellation. Vi er der, hvor vi ser, hvad der sker. Men vi kunne sagtens forestille os at lave mere musik sammen.

- Vi har nogle klodser, som skal passe - men det ved vi mere om efter på lørdag, siger René.

Hør 'Mi Amore' her og 'In A Moment Like This' her.

Se også: Hør alle de nye MGP-sange her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere