Grand Prix-drama: - Vi fik en væg af fyrværkeri i hovedet

Lighthouse X har netop haft deres første prøve på scenen i Globen i Stockholm

Imponerende ser det ud! (Foto: Anders Putting/ESC)
Imponerende ser det ud! (Foto: Anders Putting/ESC)

Om præcis en uge gælder det. Så skal Lighthouse X og Danmark i ilden ved årets udgave Eurovision Song Contest, som i år holdes i Stockholm. Allerede på tirsdag afvikles den første semifinale, mens Danmark altså først er med i den anden semifinale på næste torsdag.

Søren Bregendal, Martin Skriver og Johannes Nymark, der udgør Lighthouse X, har netop haft deres første prøve på den imponerende scene i Globen. Og her fik de en smagsprøve på, hvad det helt bogstaveligt talt vil sige at komme i ilden!

Så er det lige før gruppen skal synge deres 'Soldiers of Love' for første gang i Globen. (Foto: Anders Putting/ESC)
Så er det lige før gruppen skal synge deres 'Soldiers of Love' for første gang i Globen. (Foto: Anders Putting/ESC)

- Det var så dejligt endelig at komme i gang. Vi har forberedt os så meget, så til sidst står man bare og stamper og vil gerne i gang. Det er vi nu og det er fedt, siger Søren Bregendal til Ekstra Baldet.

Det meste af Lighthouse Xs prøve gik fint, men gruppen fik sig noget af et chok, da deres fyrværkeri pludselig gik i gang - nærmest lige i hovedet på dem.

Søren Bregendal, Martin Skriver og Johannes Nymark gav en lille koncert på ambassaden og benyttede lejligheden til at fortælle om de organisationer, som de støtter og arbejder for. Børn, Unge & Sorg, Julemærkfondet og Hjerteforeningen er blandt de organisationer, som Lighthouse X støtter. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 29. apr. 2016 - kl. 19:52 Klar til Grand Prix: Terror-truslen skal ikke tryne os

- Det skal komme i det sidste omkvæd og vi havde spurgt, hvor det ville være i forhold til os. Og vi havde fået at vide, at det ville være bag os. Men pludselig fik vi bare en væg af ild i hovedet. Det var lidt af et chok, men vi overlevede da, smågriner han.

- Det gik af en halv meter foran mig, så jeg blev pænt forskrækket og begyndte vist at grine lidt midt inde i sangen, siger Martin Skriver, der havde endnu en uforudset udfordring i den første prøve.

Forkert lyd
- Teknikerne havde fået byttet om på min og Johannes' lyd. Så jeg havde hans lyd i øret og han havde min. Det er heldigvis ikke det værste, der kan ske, for Johannes synger jo godt, griner Martin Skriver.

Alt i alt er trioen tilfreds med den første test.

- Alt taget i betragtning, gik det som det skulle. Der er ting, der skal rettes - som lyden. Og det er en fed scene, siger Martin Skriver.

- Ja, fundamentet er rigtigt fint, siger Søren Bregendal.

Lighthouse X har næste prøve på scenen i Globen er på lørdag.

Der er en uge til det virkelig glæder, og der er et par ting, der skal rettes inden. (Foto: Anders Putting/ESC)
Der er en uge til det virkelig glæder, og der er et par ting, der skal rettes inden. (Foto: Anders Putting/ESC)

Sidst Globen husede Eurovision Song Contest var det som de fleste nok husker med dansk sejr. Det var nemlig her Brødrene Olsen vandt Europas hjerter med deres 'Fly On The Wings Of Love'.

Der er finale i den 61. udgave af Eurovision Song Centest lørdag den 14. maj.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere