Grand Prix-skandale: Land trækker sig

Ukraine kommer ikke til at deltage ved dette års Eurovision i Israel

Sejrens sødme blev kort for Maruv. Foto: Getty Images
Sejrens sødme blev kort for Maruv. Foto: Getty Images

Danske Leonora kommer ikke til at dyste mod sangerinden Maruv fra Ukraine ved Eurovision Song Contest i Tel Aviv i maj måned. Faktisk kommer hun slet ikke til at kæmpe mod Ukraine.

Landet mod øst har nemlig valgt at trække sig fra dette års Eurovision.

Det skriver eurovision.tv.

'Eurovision er en mulighed for alle lande for at vise dem selv i en international kontekst og for hver deltager til at agere som ambassadør for deres land og vinde fans fra hele verden. Men den nationale udvælgelse har i år gjort opmærksom på, at der er et systematisk problem med musikindustrien i Ukraine. Forbindelsen mellem artister og en aggressiv stat (Rusland, red.), som vi de sidste fem år har været i militær konflikt med. For nogle er disse forbindelser acceptable, men for andre skaber det vrede og er uacceptabelt', skriver UA:PBC (National Public Broadcasting Company of Ukraine, red.) i en officiel erklæring.

Se også: Superfavoritten skuffede ikke!

'På grund af den nuværende situation og i henhold til ukrainsk lov om offentlig broadcasting (...) har UA:PBC valgt at trække sig fra Eurovision Song Contest 2019', lyder det videre.

Også EBU (The European Broadcasting Union, red.) bekræfter, at Ukraine ikke bliver en del af Eurovision i år.

'Hver deltagende broadcaster er ansvarlig for at vælge deres optræden til Eurovision Song Contest i overenstemmelse med de regler, der er fremlagt af EBU. Det er med beklagelse, at EBU må bekræfte, at de ukrainske broadcastere UA:PBC har informeret EBU om, at de efter lange diskussioner har truffet den svære beslutning om ikke at deltage i Eurovison Song Contest 2019', skriver EBU og understreger, at de håber, at Ukraine igen vil være med i Eurovision i 2020.

Jan Lagermand Lundme mener ikke, at der har været noget galt med sms-afstemningerne. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 24. feb. 2019 - kl. 22:40 Bombarderet med klager: - Det passer simpelthen ikke

Sangerinde trak sig
Beslutningen om, at Ukraine ikke skal deltage i Eurovision, kommer, efter sangerinden Maruv valgte at trække sig fra Eurovision umiddelbart efter sin sejr lørdag aften.

Efter sejren blev den ukrainske sangerinde udsat for en test af sine politiske holdninger og et krav om at skrive under på en kontrakt om, at hun ville aflyse sine planlagte koncerter i Rusland.

Det er stadig konflikten om Krim-halvøen, der spøger i Grand Prixet, og allerede under showet var der ifølge Grand Prix-sitet Good Evening Europe politisk test af finalisterne. Blandt andet valgte den tidligere Eurovision-vinder Jamala at teste Maruv i potentielle spørgsmål fra pressen i Tel Aviv.

- Krim er ukrainsk eller...? spurgte hun.

Maruv svarede prompte, at halvøen selvfølgelig er ukrainsk.

Eurovision bliver i år uden Ukraine. Foto: Getty Images
Eurovision bliver i år uden Ukraine. Foto: Getty Images
 

Ikke nok
Men det svar var åbenbart ikke overbevisende nok, og lige før vinderen blev annonceret, læste showets vært ifølge Grand Prix-sitet Good Evening Europe et statement op, der forklarede seerne, at tv-stationen godt kunne afvise en vinder af showet.

Efter showet fik Maruvs management udleveret en kontrakt, der i løbet af 48 timer skulle være underskrevet. I den skulle sangerinden skrive under på, at hun ville aflyse alle sine Rusland-koncerter. Det nægtede hun.

Efter et maratonmøde mellem parterne valgte Maruv mandag at trække sig, fordi hun ikke ville ligge under for politisk pres og indblande konflikten mellem Rusland og Ukraine i sangkonkurrencen.

På Facebook skriver Maruv blandt andet om sin beslutning:

'Jeg er borger i Ukraine, jeg betaler skat og er oprigtigt vild med Ukraine. Men ikke klar til at optræde med slogans. Jeg er musiker - ikke et bat i den politiske arena.'

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere