'Hello Kitty's far forlader livsværk

Skaberen af ikonisk 'kat' er trådt tilbage

Hello Kittys far Shintaro Tsuji vil ikke mere. Arkivfoto: Yoshikazu Tsuno/AFP/Ritzau Scanpix
Hello Kittys far Shintaro Tsuji vil ikke mere. Arkivfoto: Yoshikazu Tsuno/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ingen skam at indstille aktiviteten på arbejdsmarkedet, når man er blevet 92 år. Den konklusion er 'Hello Kitty's far Shintaro Tsuji da også kommet til.

Ifølge BBC træder han tilbage 1. juli efter mere end 60 år i førertrøjen i firmaet og overlader efter japansk tradition stafetten til næste generation.

'Katten' der fik kultstatus. Foto: Sanrio Co. and Nickelodeon & Viacom Consumer Products, HO/AP/Ritzau Scanpix
'Katten' der fik kultstatus. Foto: Sanrio Co. and Nickelodeon & Viacom Consumer Products, HO/AP/Ritzau Scanpix
 

Shintaro Tsujis selskab Sanrio skulle være gået i arv til sønnen, men denne døde af et hjertetilfælde i 2013, og dermed er det barnebarnet - den 31-årige Tomokui Tsuji, der nu tager over som leder.

Selskabet Sanrio er allermest kendt for fænomenet 'Hello Kitty', som er at finde på alt fra tøj til tasker, sengetøj og kopper - for nu at nævne noget.  Den kattelignende karakter er specielt populær blandt børn, men har også mange voksne fans.

Lige siden figuren så dagens lys i 1976, har den genereret flere milliarder af kroner i omsætning til sin ejer.

Allerede i  60'erne åbnede Tsuji sin første gavebutik, som fik stor succes med produkter, hvis design var uskyldigt og sødt. Det blev så til 'Hello Kitty', der siden har fået kultstatus, og i mange sammenhænge er en ikonisk karakter.

 

10 kommentarer
Vis kommentarer