Her er dine børns YouTube-stjerner

Nogle af 'YouTuberne' har flere end 200.000 digitale følgere, og de kan leve af at dele videoer på YouTube

Danske 'YouTubere' tjener kassen på at dele videoer om dem selv. Her ses 18-årige Kristine Sloth, der siger, at man kan leve af arbejdet. Foto: Splay Danmark
Danske 'YouTubere' tjener kassen på at dele videoer om dem selv. Her ses 18-årige Kristine Sloth, der siger, at man kan leve af arbejdet. Foto: Splay Danmark

Det er ganske populært - og lukrativt - for at unge at gøre karriere på internetsiden YouTube.

De unge såkaldte 'YouTubere' kan tjene tusindvis af kroner om måneden ved at dele videoer af sig selv, hvor de fortæller om tunge problematikker, men også letsindige lege.

Se også: Youtuber 'prankede' sine børn: Nu har han mistet forældremyndigheden

Fællesnævneren er, at budskaberne er til at forstå, brugerne bliver mødt i øjenhøjde, og så er videoerne et afbræk fra hverdagen for seerne.

Ekstra Bladet har i den forbindelse udvalgt nogle af de mest populære 'YouTubere' i Danmark.

Kristine Sloth står her venstre sammen med en af sine følgere. Foto: Daniel Hjorth
Kristine Sloth står her venstre sammen med en af sine følgere. Foto: Daniel Hjorth

Kristine Sloth: Den danske YouTube-dronning
Hun er en 18-årig pige, som kommer fra Aalborg. Kristine Sloth er kendt for at være den ærlige pige, som er frisk på at snakke om alt mellem himmel og jord, og det tjener hun godt på.

Se også: Dansk Youtube-stjerne i fræk video

- Man kan godt leve af det. Jeg gør det jo selv fuldtid, har Kristine Sloth tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Hun begyndte sin YouTube-karriere for fire år siden og har i dag 200.000 følgere på sin YouTube-kanal. Hun fokuserer på personlige sager i en typisk teenagepiges liv.

Særligt er hun kendt for at tale om menstruation. Hun går dog også op i mode og makeup. Hun har gennem årene udgivet to bøger, først 'Min verden' i 2014 og så 'Enestående' i 2015.

Rasmus Brohave: Foto: Jonas Olufson
Rasmus Brohave: Foto: Jonas Olufson

Rasmus Brohave: Elsker at underholde
Han lagde sin første video på YouTube i sommeren 2014. Allerede dengang havde han flair for at underholde folk, hvilket er årsagen til, at han begyndte sin karriere.

Hans kanal fik hurtigt mange følgere, og i dag har Rasmus Brohave flere end 200.000 trofaste tilhængere.

Se også: YouTube går i kødet på tv-udbydere med ny tv-kanal

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at han hurtigt kom med i nordens største YouTube-netværk Splay Danmark.

Han har siden da lavet sin første serie på Splay Danmarks kanal sammen med kollegaen Eiqu Miller. Serien hedder 'The Unicorn Show', og her har de blandt andet interviewet danske komikere og TV-værter.

Se også: Verdens største youtuber fyret af Disney for nazivideoer

Desuden har Rasmus Brohave medvirket i programmer på DR og TV2.

Julie Sofia: Foto: Splay Danmark
Julie Sofia: Foto: Splay Danmark

Julia Sofia: Meget berejst
Hun er 19 år gammel. Hun elsker at rejse, og hun tager tit sine følgere med på oplevelsesrige rejser via vlogs, som er en blog, der benytter sig af video i stedet for tekst.

Se også: Pokerstjerne starter Youtube-kanal

Julia Sofia fortæller i sine videoer om alt fra smykker til vegansk mad. Hun udgav bogen 'Smuk indeni – smuk udenpå' i 2016, som handler om at elske sig selv.

Jenny McDermott er nu i to omgange havnet i strid modvinde efter i en video at have opfordret folk til at myrde mænd. Det er der ifølge hende en god grund til. Foto: Jenny McDermott/Youtube Verden på vrangen - 24. jan. 2017 - kl. 19:31 Kvindelig youtuber opfordrer til at ’dræbe alle drengebørn’: Derfor gør jeg det

Hun har for nylig lavet et samarbejde med et smykkefirma, hvor hun og lillesøster Ida laver en kollektion af halskæder til enhver smag.

Armin Merusic. Foto: Privat
Armin Merusic. Foto: Privat

Armin Merusic: Elsker durum-ruller
Den 18- årige Armin Merusic fra Kolding er med sine 248.000 følgere også en af Danmarks største Youtube Stjerner. Hans store kærlighed til durum og udtrykkene 'iskold' og 'shabab' er ting, som kendetegner ham bedst.

Se også: Youtube-stjerne lover fræk video-gave, hvis hun får 1 million følgere

I sine videoer tester han dyre biler, læser følgernes kommentar og spiller en hel del FIFA.

Til Guldtuben 2015, som er et awardshow for YouYubere, løb Armin Merusic med prisen som årets YouTuber. I fremtiden går han med en drøm om at lave både film og tv, men han vil stadig have sin YouTube-kanal på sidelinjen.

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!