I kunstens navn: Dansk kunstner overmaler sin nøgne mor og søsætter hende

Åbyen ved Hirtshals var lørdag aften vært for en besynderlig kunst-happening. Se den herunder

Se her hvordan 'Morild' tog sig ud i Åbyen lørdag aften. Video: René Schütze. Redigering: Tina Tjørner

Der findes mange forskellige måder at vise sin mor, at man elsker hende.

De fleste vælger at gøre det med for eksempel blomster, chokolade eller morgenmad på sengen, men kunstneren Michael Richardt Petersen valgte lørdag aften at hylde sin mor på en lidt anderledes måde.  

Han valgte nemlig at hylde sin mor, Malou Gabriella Abrahamsen, ved at male hende med selvlysende grøn maling og sende hende ud på en sø i den lille by Åbyen ved Hirtshals.

Herefter belyste publikum kunstnerens mor med lommelygter, og tændte derved for værket 'Morild'.

Se hvordan det løb af stablen i indslaget over artiklen.

 

Happeningen var blot én i rækken af i alt 37 af slagsen, som under navnet 'Rule Pink' bringer Michael Richardt Petersen og Malou Gabriella Abrahamsen til lige så mange forskellige byer i ind- og udland.

Fælles for byerne er, at Malou Gabriella Abrahamsen har boet i dem alle, og hver by får en 'skræddersyet performance', oplyses det i en pressemeddelelse.

'Rule Pink'-projektet er støttet økonomisk af både Statens Kunstfond og Kulturaftale Nordjylland (klik på de to links for at læse mere om støtten).

Se også: Du betaler: Kunstnere scorer millioner i støtte

Artiklen fortsætter under billedet

Billedet her stammer fra en tidligere Rule Pink-performance i Hirtshals. Her var Malou Gabriella Abrahamsen malet pink og lå på et bord med en ternet dug. Michael Richardt Petersen beklædte hende derefter med 30 liter flødeskum, hvorefter publikum placerede friske kirsebær oven i. Foto: Chris Brock
Billedet her stammer fra en tidligere Rule Pink-performance i Hirtshals. Her var Malou Gabriella Abrahamsen malet pink og lå på et bord med en ternet dug. Michael Richardt Petersen beklædte hende derefter med 30 liter flødeskum, hvorefter publikum placerede friske kirsebær oven i. Foto: Chris Brock
 

For at blive lidt klogere på værket 'Morild', talte Ekstra Bladet med Michael Richard Petersen dagen derpå. Læs hvad han sagde herunder:

'Et tredimensionelt portræt af min mor'

- Michael, hvis du skal skære det ud i pap så alle kan være med, hvordan ville du så beskrive projektet?

- For det første ville jeg aldrig skære det ud i pap, jeg ville skære det ud i plastic! 'Rule Pink' er et kunst- og kulturprojekt, som er et tredimensionelt portræt af min mor, bestående af en performance i hver af de byer, hun har boet. Samtidig med at jeg laver en performance med hende i hver af de byer, så laver jeg også to iscenesatte interviews, hvoraf det ene foregår i en seng. Det bliver til sidst til en film i en stor installation, hvor der så vil være de her 42 film på væggene, som publikum kan zappe imellem. Og min mor vil ende med at være timelønnet, siddende på en seng på den udstilling.

- De fleste nøjes med at købe blomster til deres mor eller give hende morgenmad på sengen. Hvordan kan det være du griber det an på den her måde?

- Jeg tror at hvis man skal blive en rigtigt dygtig kunstner, så skal man forholde sig til sin personlige historie og sit bagland. Ved hjælp af værket 'Rule Pink', som er min mor, der kan man sige at jeg på en måde koncentrerer alt, der har med hende at gøre, i mit sprog. På samme måde laver jeg at stort portræt af min far også, men det får en helt anden æstetik. Det ligger sig op af Josef Bolf, hvor det bliver meget mere sort, hvidt og gråt. Klassisk aktionistisk performancekunst fra 70'erne, hvor 'Rule Pink' er meget mere Barbie, He-man og alt det, der inspirerede mig i 80'erne. Efter de to værker - 'Rule Pink' og 'Dada' - vil man altid, hvis jeg bliver ved med at lave kunst, kunne sige 'aaaarh, det har han brugt fra det og det'.

- Skal det forstås sådan, at det du laver nu, er byggesten til dine fremtidige værker?

- Ja, lige præcis, ligesom Star Wars-film, hvor man laver 2'eren og 3'eren først, og så 1'eren senere. Sådan et interconnected system, hvor jeg lige nu bare bygger et flashback, hvor man ser 'det var så moren, og det var så faren'.

- Hvordan gik det så med 'Morild' i går?

- Det gik som det skulle. Jeg tror måske Åbyen er den mindste by i projektet, men det var rigtig fedt at den alligevel kunne holde til det.

- Hvordan reagerede de lokale på det?

- Alle er glade. Den lokale købmand er meget, meget glad. Alt hvad jeg hører, er positivt.

Du kan se hvordan kunstværket 'Morild' tog sig ud i Åbyen lørdag aften i videoen over artiklen.

Se også: Skattebetalt guldregn over kunstfondens egne kunstnere

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!